Naturens Vidundere

143 Vandfladen, altsaa langt nærmere denne end Bunden. I de Akvarier hvori Dr. Schmidt fulgte deres Forvandling, iagttog han, at de er lyssky Dyr, der, f. Eks. ved Berøring, ofte ruller sig sammen og hol- der sig ubevægelige i Vandet — anstiller sig »døde« — men ellers svømmer med bølgende Bevægelser Evnen til selvstændig Bevægelse er de senere Glasaals; heri viser Aale- larven sig som et udpræget pela- gisk Dyr. Alt som Undersøgelserne fort- sattes ud paa Efteraaret, fandt Dr. Schmidt hele Rækken af Overgange og fastslog saaledes i Naturen og under normale, Forhold Aalens For- vandling som en ubestridelig Kends- gerning. Hvad der endnu mangler Oplysning om, er da kun de aller første Trin i Aaleyngelens Udvik- ling fra Æg til de kendte Larver -— samt Blankaalens Skæbne efter Æglægningen derude i Dybet paa Steder, hvor Temperatur, Salthol- dighed og Tryk opfylder de Krav, Aalen stiller for sin Æglægning. Sandsynligvis dør den kort efter; (dette er iagttaget hos dens Slægt- ning, Havaalen}. I hvert Fald ven- der Blankaalene aldrig mere tilbage fra Atlanterhavet til Indhavene, Ky- sterne og de ferske Vande, men sen- der deres Afkom — efter endt For- vandling til Glasaal — ind mod Land i utallige Skarer, der ligefrem fylder de nærmeste Kyster og Flodmundinger (f. Eks. Severns) i saa tætte Masser, at de kan øses op med Kætser og benyttes ikke blot som Menneskeføde, — i Form af en Slags Sylte, der ristes, — men ogsaa som Svinefoder! — — To i praktisk og økonomisk Henseende meget betydnings- fulde Konsekvenser følger af vort nuværende, paa disse Undersøgel- ser hvilende Kendskab til Aalens Livshistorie: For Blankaalenes Ved- kommende véd vi med Vished, at der aldrig kan være Tale om »Over- fiskning« i vore Farvande; — vi bør tværtimod tage hver og en, vi af det sammentrykte Legeme, dog ringe, sammenlignet med Fig. 92. Aalens Forvandling fra Larve (lep- tocephalus) til Glasaal. (Johs. Schmidt.)