Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
lem de Hundreder af Potter pelagiske, mere eller mindre klare, vand-
drukne Organismer, Yngeltrawlen bragte ind over Rælingen, opda-
gede de to bittesmaa, sølvskinnende Øjne, der var det eneste, som
i Udseende adskilte den lille glasklare Leptocephal fra den øvrige
geléagtige Masse. — Endelig var da det eftertragtede Bevis fundet,
og saasnart Meddelelsen herom naaede København, fløj Budskabet
om den første atlantiske Aalelarves Opdagelse gennem Telegraftraa-
dene ud over Landene.
Vel maatte Dr. Schmidt dette Aar nøjes med kun at finde en en-
kelt Aalelarve og maatte fortsætte sit Togt til Island, hvor der in-
gen Larver fandtes; men det enkelte Fund var jo nok til at bekræfte
Formodningerne og give Haab om rigere Udbytte næste Gang. Dette
Haab tiltog saa meget mere i Styrke, som den irske Biolog, Dr. Holt
i August samme Aar ud for Irland, og ligeledes paa ca. 1300 Meters
Dybde, fandt endnu en Aalelarve.
Næste Foraar gik derfor Dr. Schmidt ud med »Thor« for at for-
følge den videnskabelige Sejr, der allerede var vundet. Og denne
Gang blev Udbyttet anderledes rigt. Undersøgelserne begyndte ud
for Hebriderne og fortsattes derfra mod Syd, snart paa lavere, snart
paa dybere Vand, indtil Erfaringen godtgjorde, at Aalelarven særlig
fandtes paa bestemte Strækninger, nemlig dér, hvor Havbunden fra
ca. 1000 Meters Dybde skraaner ned mod Oceanets store Dyb, og
talrigst i Bæltet mellem 1000 og 1500 Meters Dybde. Sydvest for Ir-
land breder dette, ellers ret smalle og bratte Bælte sig, og medens
Antallet af fundne Larver hidtil havde været sparsomt, stiger det
her betydelig; — der toges indtil 70 Stykker i et enkelt Træk med
Yngeltrawlen. At Farvandet sydvest for Irland og udfor Kanalens
Munding er den Plads, hvor Larverne findes i størst Mængde, frem-
gik tydelig af dette og senere Aars Undersøgelser. Selv om »Thor«
efterhaanden har fundet Aalelarver udfor 1000 Meters Kurven langs
hele Vesteuropa, optræder de dog intet Sted saa talrigt som her, —
hvilket synes at stemme godt med, at Strømmen fra Atlanterhavet
sætter dem ind mod Europas Kystbue her.
Dr. Schmidt paaviste ikke blot Aalens Yngelpladser i Atlanter-
havet; det lykkedes ham ogsaa Trin for Trin at følge Larvernes For-
vandling (Fig. 92) og kaste Lys over deres Livsforhold. Medens man
tidligere havde været tilbøjelig til at antage dem for Bunddyr eller
dog for Dyr, der gerne søgte Skjul ved at grave sig ned i Bunden,
fremgik det nu, at de er ægte pelagiske Væsener, som ganske vist
ikke driver helt oppe i Overfladen, — thi saa havde man vel nok
opdaget dem før, — men som hyppigst lever ca. 100 Meter under