Naturens Vidundere

146 kan dette først blive helt bevist, naar man ikke alene liar fundet unge Larver, men ogsaa de nygydte Æg, og helst de gydende Fisk selv. Men det er klart, at jo yngre Stadier man finder, desto nærmere maa man have Grund til at tro, at man er ved Gydepladserne, fordi disse Stadier har haft kortest Tid til at drive med Strømmen. De nye Fund, som jeg her har berettet om, har derfor i alt Fald den In- teresse, at de kan give en Vejledning til at søge videre mod Løsnin- gen af det gamle, endnu uløste Spørgsmaal om, hvor Aalen gyder. Det er klart, at dette Spørgsmaal har den største Interesse, ikke blot fordi Aalen er en økonomisk vigtig Fisk, men ogsaa fordi dens Van- dringer synes at maatte være lige saa mærkelige som Trækfuglenes Vandring fra Norden til Syden«. I det Øjeblik, da dette Afsnit sendes til Trykning, er disse Ud- talelser af Dr. Hjort de nyeste og sidste Ord om Aalens gaadefulde Formering og Vandringer. Imidlertid bør man dog ikke af dem drage den Slutning, at de Resultater og Synspunkter, der tidligere er naaet gennem de danske Undersøgelser, skulde omstyrtes eller endog blot forrykkes ved »Michael Sars«s Fund. Disse er at betragte som en smuk og naturlig Fortsættelse af det allerede opnaaede — ikke som noget i og for sig absolut nyt og uventet. Gennem Dr. Schmidts fortsatte Undersøgelser blev det allerede i 1905 godtgjort, at Aalelarverne ikke blot træffes inde paa Kyst- bankernes Skraaninger, men ogsaa ude paa de store Atlanterhavsdybder, 4000 Meter og derover. At de yngre Larver træffes længere ude i Atlanterhavet, over større Dybder end de ældre, fremhæves ligeledes blandt Hovedresultaterne af disse Undersøgelser. Men endnu stærkere udtales Formodningen om, at Aalen yngler paa meget store Atlanter- havsdybder i et i 1909 udgivet Skrift om Aalelarvernes Forvandling og Udbredelse. Heri paavises det, at unge Aalelarver er tagne af »Thor« over 5000 Meters Dybde — et Forhold, der forklares ved den Tydning, at »Aalens Forplantning finder Sted i Dybets Vandlag ude i Oceanet, langt fra Kysterne«. Den Tanke, som her saa klart fremsættes, falder — som man vil se_nøje sammen just med det, der er Kærnepunktet i Dr. Hjorts foran citerede Artikel. Der er altsaa ikke nogen Væsensforskel med Hensyn til Resultaterne af de norske og de danske Undersøgelser. Forskellen er kun den, at »Michael Sars« har haft Lejlighed til at foretage Undersøgelser endnu længere ude i Atlanterhavet end »Thor«, og at man da har været saa heldig at træffe de omtalte mindre (syd- ligere) Larveformer, der af Dr. Hjort tydes som yngre Udviklingstrin. Dr. Hjorts Fund fortsætter og forlænger altsaa de Linjer, som de