Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
mærksomt at lytte til de mange Meddelelser, som i folkelig Over-
levering gik fra Slægt til Slægt om Stenmasser, der faldt fra Him-
len. Han fandt det retfærdigt at prøve Vidnesbyrdene nærmere, idet
han meget rigtigt sluttede saaledes: Dersom der virkelig i alle de
mange Meddelelser om himmelfaldne Sten, som er fremkomne, og
som fremkommer fra saa mange Steder af Jorden, findes visse Over-
ensstemmelser, noget fælles, er det umuligt, at der ikke skulde ligge
noget til Grund.
Chladni samlede derfor alle de Efterretninger, han kunde faa,
dels gennem Skrifter og dels gennem mundtlige Udsagn, og han sam-
menlignede desuden alle de Sten, han kunde finde i Museerne og
andetsteds, og som skulde være himmelfaldne. Han fandt saa, at
der i alle Efterretningerne om Stenregn var saa mange samstemmende
Enkeltheder om de Forhold, hvorunder Stenene var faldne ned fra
Himlen, saa at disse Vidnesbyrd tilsammen med de himmelfaldne
Stenes indbyrdes Lighed i Ydre og Sammensætning noksom godt-
gjorde, at Stenene virkelig maatte have deres Oprindelse fra Him-
melrummet. Han offentliggjorde sine Undersøgelser 1794, men dc
blev mødt med stor Mistillid. Til alt Held for ham indtraf der saa
1803 i Frankrig en vældig Stenregn, nemlig omkring 2000 Sten,
som vejede fra nogle Gram til en halv Snes Kilo Stykket. Dermed
var Stenregnens og Meteoriternes Tilværelse en Kendsgerning, ingen
kunde løbe fra, og nu tvivlede man ikke længer om den Ting, saa
meget mindre som Meteorfald ingenlunde hører til de store Sjæl-
denheder.
* *
*
Som det gik med Meteorstenene, er det ikke utænkeligt, at det
ogsaa kan gaa med andre Fremtoninger i Naturen, der menes kun
at høre hjemme i Fantasiens Vildegne. Imellem saadanne Fortæl-
linger er ingen mere almindelige end de, som vedrører den saakaldte
Søslange.
Først vil vi dog — benyttende Dr. C. G. Joh. Petersens Frem-
stilling i »Vore Farvande« — indskyde et lille Afsnit om den i tid-
ligere Tider neppe mindre berømte »SømunU\ Paa Christian Ill's
Tid (ca. 1550) indbragtes af Fiskere i Øresund en mærkelig Fisk,
om hvilken samtidige Historieskrivere udtaler følgende:
»Ikke lang Tid herefter skete der en vidunderlig Fangst i Fisker-
nes Garn i Øresundet; thi med de øvrige fra det rige Hav røvede
Skatte førtes der ogsaa op paa Stranden en Fisk af en højst vidunder-
lig Form, med Hoved og Ansigtstræk som et Menneske og lignende