Naturens Vidundere

149 mærksomt at lytte til de mange Meddelelser, som i folkelig Over- levering gik fra Slægt til Slægt om Stenmasser, der faldt fra Him- len. Han fandt det retfærdigt at prøve Vidnesbyrdene nærmere, idet han meget rigtigt sluttede saaledes: Dersom der virkelig i alle de mange Meddelelser om himmelfaldne Sten, som er fremkomne, og som fremkommer fra saa mange Steder af Jorden, findes visse Over- ensstemmelser, noget fælles, er det umuligt, at der ikke skulde ligge noget til Grund. Chladni samlede derfor alle de Efterretninger, han kunde faa, dels gennem Skrifter og dels gennem mundtlige Udsagn, og han sam- menlignede desuden alle de Sten, han kunde finde i Museerne og andetsteds, og som skulde være himmelfaldne. Han fandt saa, at der i alle Efterretningerne om Stenregn var saa mange samstemmende Enkeltheder om de Forhold, hvorunder Stenene var faldne ned fra Himlen, saa at disse Vidnesbyrd tilsammen med de himmelfaldne Stenes indbyrdes Lighed i Ydre og Sammensætning noksom godt- gjorde, at Stenene virkelig maatte have deres Oprindelse fra Him- melrummet. Han offentliggjorde sine Undersøgelser 1794, men dc blev mødt med stor Mistillid. Til alt Held for ham indtraf der saa 1803 i Frankrig en vældig Stenregn, nemlig omkring 2000 Sten, som vejede fra nogle Gram til en halv Snes Kilo Stykket. Dermed var Stenregnens og Meteoriternes Tilværelse en Kendsgerning, ingen kunde løbe fra, og nu tvivlede man ikke længer om den Ting, saa meget mindre som Meteorfald ingenlunde hører til de store Sjæl- denheder. * * * Som det gik med Meteorstenene, er det ikke utænkeligt, at det ogsaa kan gaa med andre Fremtoninger i Naturen, der menes kun at høre hjemme i Fantasiens Vildegne. Imellem saadanne Fortæl- linger er ingen mere almindelige end de, som vedrører den saakaldte Søslange. Først vil vi dog — benyttende Dr. C. G. Joh. Petersens Frem- stilling i »Vore Farvande« — indskyde et lille Afsnit om den i tid- ligere Tider neppe mindre berømte »SømunU\ Paa Christian Ill's Tid (ca. 1550) indbragtes af Fiskere i Øresund en mærkelig Fisk, om hvilken samtidige Historieskrivere udtaler følgende: »Ikke lang Tid herefter skete der en vidunderlig Fangst i Fisker- nes Garn i Øresundet; thi med de øvrige fra det rige Hav røvede Skatte førtes der ogsaa op paa Stranden en Fisk af en højst vidunder- lig Form, med Hoved og Ansigtstræk som et Menneske og lignende