Naturens Vidundere

148 Det kan stundum vare længe, inden slige Hændelser eller Frem- toninger i Naturen eller i Menneskets Historie opfattes, som de burde opfattes. Mange af dem henvises i lange Tider til Eventyrets og Fab- lernes Verden, førend det lykkes, at faa den Kærne udløst, der fin- des i dem. Ti derom kan der ikke tvivles, at mangen Meddelelse om vidunderlige Hændelser, som stadig kommer igen, snart hist og snart her, har en paalidelig Kærne. I lange Tider kan saadanne Meddelel- ser og Iagttagelser vandre om, udbedres og ændres, førend endeligt et modent og kyndigt Øje ser det samme, men med den rette Op- fattelse. Det Eventyrlige ophører da, uden — som vi nys saa det for Aalens Vedkommende — at derfor just det Vidunderlige gaar tabt. Man har et slaaende Eksempel paa Løsningen af et saadant længe gaadefuldt Frasagn, som ingen vilde fæste Lid til, fordi ingen kyn- dige Vidner kunde oplyse noget Sikkert. Det var de talrige Medde- lelser om, at der fra Himlen faldt Stenmasser ned, de saakaldte Me- teorsten. Endskønt man ikke alene havde Meddelelser om saadanne himmelfaldne Stenmasser fra alle Verdensegne, endskønt man paa mange Steder og med Vidnesbyrd, som ikke burde have været over- set, kunde paavise disse Stenmasser, endog af flere Hundrede Kilo- grams Vægt, vilde den lærde Verden dog ikke have noget med de Ting at gøre. Herom skriver den danske Geolog Forchhammer træf- fende: »I det 18de Aarhundrede, da Naturvidenskaben raskt ud- viklede sig, fandt man i de den Gang bekendte og undersøgte Natur- love ingen Hjemmel for en saadan Mening, og lidt efter lidt blev alle Efterretninger om Stene, der var faldne gennem Luften, betragtede som henhørende til tidligere Aarhundreders Overtro«. Meteorsten hørte hjemme i Fablernes Verden, paastod de lærde Folk, og Talen om dem var løs Snak. Det var stridende mod a] videnskabelig Op- fattelse og Erfaring, at Sten kunde falde fra Himlen, lige saa umu- ligt som at Sten fra Jorden kunde fare til Himlen. Det er lærerigt at se, hvorledes til sidst Fortællingerne om Sten- regnen blev taget til Naade, fordi det deraf fremgaar, at man ikke saadan uden videre skal vrage, hvad der gennem lange Tidsrum for- tælles med saa stor Overensstemmelse i de enkelte Træk. I Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhun- drede levede i Tyskland en meget dygtig Fysiker ved Navn Chiadni, der har gjort sit Navn kendt ved saa godt som at grundlægge den fysiske Videnskab, som kaldes Lydlæren. Men han har ogsaa Æren for at have unddraget Stenregnen fra den Fablernes Verden, hvor- til Autoriteterne havde henvist den. Chiadni var en fordomsfri Na- tur, og hans Videnskabelighed gjorde ham ikke for overlegen til op-