Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
henved 40 Centimeter i Tværmaal — større end noget andet nule- vende Dyrs Øjne, og næsten lige saa fantastiske som H. C. An- dersens Øjne i »Fyrtøjet«! Ved New-Foundland træffes jævnlig to store Kæmpeblælcsprutter (Architeuthis princeps og A. Harvey i), der er i alt fra 10-—15 Meter lange, mens Kroppen alene er 5—6 Meter og vejer flere Hundrede Kilogram. Fyrst Albert af Monaco har til sit Museum hjembragt Dele af saadanne Kæmper fra Atlanterhavet. Ogsaa i Stillehavet er de fundne (Japan, Ny Zealand o. fl. St.)- Allerede i 1847 gør Japetus Steenstrup ved det skandinaviske Naturforskermøde opmærksom paa to ældre Efterretninger om store Blæksprutter ved Islands Kyst. Man har saaledes en Optegnelse om Strandingen af et saadant »Vidunder« paa Tingøre Land i Nordre- syssel. I de gamle Annaler hedder det for Aaret 1639: »Om Høsten opdrev paa Tingøre Land i Hunevandssyssel en underlig Skabning eller Søpølse, hvis Længde og Tykkelse var som en Mands Krop; det havde syv Haler, og hver af disse var i Længden vel to Alen. Disse Haler var tæt besatte med en Slags Knopper, og Knopperne var at se til, som om der var en Øjesten i hver Knop, og omkring Øjestenen et Øjebryn (eller Øjelaag); disse Øjebryn var ligesom for- gyldte. Paa dette Søspøgelse var der desuden en Hale, som var vok- set ud ovenfor hine syv Haler; den var overmaade lang, 4—5 Favne, Intet Ben eller Brusk fandtes i dens Krop, men alt var at se og føle paa som den bløde Bug af Kvabsoen (Stenbiderens Hun); intet Spor saaes til Hovedet, undtagen den ene Aabning, eller tvende, som fand- tes bag ved Halerne eller kort fra dem.« Det er tydeligt, at Fortælle- ren har vendt op og ned paa Dyret og kalder Blækspruttens Arme for Haler, og lige saa tydeligt er det, at dette Dyr har mistet én af Armene og den ene Fangearm. Et andet Vidnesbyrd om en endnu større Blæksprutte meddeler den islandske Naturgransker Svend Paulsen, som 1791—1793 rejste i Island. En islandsk Amtmand meddelte Paulsen, at i November eller December 1790 drev en Blæksprutte op paa Islands Kyst; den havde tre Favne lange Tentakler, medens Kroppen lige fra Hove- det var tre og en halv Favn lang og saa tyk, at et fuld voksent Men- neske neppe kunde omspænde den med Armene. For Resten har man ogsaa her til Lands for omtrent 60 Aar si- den set en Kæmpeblæksprutte strande. Dette skete i December 1853 paa Kattegattets Strand ved Aalbæk. Blæksprutten var saa stor, at den efter Fiskernes Sigende »udgjorde et her (ved Aalbæk) alminde- ligt Læs«. Desværre skar Fiskerne Dyret i Stykker til Agn paa de-