Naturens Vidundere

166 udgravet slige Dyndkugler, og, dersom de ikke er itu, kan man let bringe dem til Pladser, hvor man ønsker nærmere at studere Lunge- fisken. Dersom man lægger en saadan Fiskebolig i et Kar med Vand, hvis Varme omtrent svarer til Varmen i et mellemafrikansk Vand- sted, viser Fisken sig, naar Dyndkuglen opløses, i Førstningen døsig og ligesom søvndrukken; men allerede en Time senere er den livlig nok, om den end holder sig stille paa Karrets Bund. Nogle Dage se- nere bliver den ædelysten, og nu vækker ethvert Røre i Vandet dens Opmærksomhed. Let stiger den i Slange bugtninger op til Overfladen og griber straks det Dyr eller det Stykke Kød, som bydes den. 1 Londons Krystalpalads har man i flere Aar holdt disse Lungefisk i Akvarier og har nøje iagttaget deres Færd. En af Fiskene levede i tre Aar, og den vilde have levet endnu længere, dersom man kunde have holdt den i dens Kar. Man fodrede den først med Kødstumper, senere med Fisk og Frøer. Herved trivedes den stærkt og voksede i de tre Aar fra 15 Centimeter til henved 1 Meter, medens Vægten steg til godt 3 Kilo. Fra Avstrallandet kender man en Lungefisk, Barramunda en, som gaar under Navnet »Djellek« (Ceratodus For st er i}. Den bliver omtrent 2 Meter lang, og den vejer da omkring 10 Kilo. Blandt andre har den tyske Naturforsker Dr. Semon i dens Hjemstavn haft Lejlighed til at lære den nærmere at kende. Efter »Dansk Fiskeritidende« gen- giver vi herom følgende Oplysninger: I fjerne Jordperioder, Millioner af Aar tilbage (Trias-Tiden), var Slægten Ceratodus meget vidt udbredt, men skønt man havde fundet nærstaaende Former fra tidligere Jordperioder i vidt forskellige Egne, har dog kun Djellek’en holdt sig til Nutiden, og den findes endda kun paa et afgrænset Omraade, nemlig i Queensland i to Smaafloder, Burnet- og Mary-River. Den holder sig til Bredninger og Uddyb- ninger, hvor Vandet bliver staaende, om Floden ellers udtørres. Dette hænger nøje sammen med den Omstændighed, at Ceratodus mang- ler Evne til, som dens afrikanske Slægtning, at skjule sig i Dyndet og lave en Dyndkugle omkring sig. Djellek’en vilde altsaa uddø, hvis Vandet tørrede helt bort. Hullerne i Flodbunden yder Djellek’en de bedste Livsvilkaar, fordi de er fyldt med frodig Plantevækst. Efter Semons Opfattelse lever denne mærkelige Fisk rigtignok kun af animalsk Føde, ikke af Planter, uagtet man stadigt finder Planterester i Fiskens Tarm, og den Slutning saaledes laa nær, at den var Planteæder. Undersø- gelser har imidlertid vist, at Planterne ingen Ændring undergaar ved at passere Fiskens Fordøjelsesorganer, thi selv i Endetarmen