Naturens Vidundere

169 skorpen, der efterhaanden dækkes mere og mere af Skum — den udaandede Luft. Hindrer man dem imidlertid i at gaa op til Over- fladen ved at spænde et Net ud under denne, vil man snart se, at de faar Aandenød. De farer urolig hid og did og maa, allerede efter 12 Minutters Forløb, dø af Kvælning — midt i Fiskens eget Element! Tager man dem derimod op af Vandet og anbringer dem i en Krukke eller Kurv med fugtigt Græs, kan de holde sig levende i 5—6 Døgn. Krybefiskens Hjem er Forindien, Birma, Ceylon og de malayiske Øer samt Filippinerne. Den er kun omtrent 20 Centimeter lang, men har alligevel tidlig tiltrukket sig saavel de Indfødtes som de Frem- medes Opmærksomhed. Allerede i det 9de Aarhundrede meddeler to arabiske Rejsende i Indien de Indfødtes Beretninger om, at der her findes Fisk, som gaar op paa Land og bestiger Kokospalmerne — for at delikatere sig med Palmevin! Det sidste turde sikkert være fri Fantasi; men at de virkelig til Tider klatrer op i Træerne synes dog at fremgaa af Malay ernes Benævnelse paa dem, Undi-colli, hvil- ket ligefrem betyder »Klatre-Fisk«. Af Europæere er der kun offent- liggjort en eneste Iagttagelse, der bekræfter, at Navnet svarer til Virkeligheden; og denne Iagttagelse er endda over hundrede Aar gammel. I 1791 tog en dansk Løjtnant Daldorf, der var ansat i det ostindiske Handelskompagnis Tjeneste, en Krybefisk, som sad hen- ved S Meter tilvejrs paa en Palme, der voksede tæt ved en Dam. Den arbejdede sig op gennem en Kløft i Tiwet, idet den tog fat med de