Naturens Vidundere

172 ledes: Paa Afstand ligner de store Haletudser, der ligger og betrag- ter alt, hvad der passerer forbi dem og nu og da snapper efter en Flue eller et andet Insekt. Skræmmes de pludselig, farer de op og sætter i stødvise Spring af Sted enten ind ad Land til mellem Træerne eller ud i Vandet, hoppende lige som en Smutsten. De klatrer op i Træer og store Græstuer ved at holde sig fast med Brystfinnerne, ganske som om disse var Arme, og nu og da støtter de sig paa dem paa samme Maade, som naar man sætter sine Albuer paa Bordet, løfter da Ho- vedet op og nyder Udsigten fra dette høje Stade. Forstyrrer man dem heri, lader de sig plumpe ned, skjuler sig ved at bore sig dybt ned i Mudderet eller farer hurtigt med Spring, der to—tre Gange overgaar Fiskens egen Længde, ud i Vandet, hvori de endnu et Stykke bevæger sig med stødvise Sæt. Dybt Vand gaar de næppe godvillig ud i; i hvert Tilfælde meddeles det om visse Arter Dyndspringere, at de er i den Grad nøje knyttede til Mudderet og de lave Bredder, at de hurtigt drukner, naar man sætter dem i et Kar med dybt Vand. ------------Fisk, der klatrer i Træerne og dør i Vand — mere kan man ikke forlange i Retning af det vidunderlige! * * * Fiske verdenens Vidundere er dog ikke udtømte hermed. Vi maa endnu omtale Flyvefiskene, hvis metalstraalende Svæven hen over Havfladen sætter enhver Tropefarer i Henrykkelse. Man læse f. Eks,, hvad Dreyer skriver herom i »Vor Klodes Dyr«: »Faa Syn griber en udenfor Troperne hjemmehørende Natur- elsker dybere end det første Glimt af en Flyvefisk, der skinnende i Solens Straaler som det lyseste Sølv hæver sig op af et Trope- havs atlaskblaa, bølgende Flade. Nu kan han selv dømme, om dens Flugt er en virkelig Flyven eller kun et forlænget Spring, og væbnet med en kraftig Kikkert følger han Gang paa Gang dens Bane, til Øjnene svider, og Haanden bliver træt af at holde de synsskærpende Glas. Og hvad har han saa set? Ja, det gaar vist de fleste, som det gik mig. I Ugevis havde jeg daglig Lejlighed til at iagttage Flyve- fiskenes Flugt, og dog var det mig ikke muligt at blive klar over det vigtigste Spørgsmaal: bruger de deres »Vinger« som Fuglene, eller sejler de kun gennem Luften ved den Fart, Opspringet gav dem? Det er let at se, at de flyver saavel med som mod Vinden, og at de, naar det ikke er stærk Blæst, kommer lige saa langt, om ikke længere mecl Modvind end med Medvind. En moderat Sidevind generer dem ikke og driver dem ikke synderlig ud af deres Kurs,