Naturens Vidundere

I LUFTEN OG PAA JORDEN. Smaa Dykkere. Naturen gør intet Spring! Det er en Sætning, hvis urgamle Sand- hed fornys gennem stadig Bekræftelse, — og som blandt andet gør det svært, for ikke at sige umuligt, at inddele en Bog om Naturen i skarpt adskilte Afsnit. Vi saa jo nys, at selv blandt saa typiske Be- boere af Vandet som Fiskene findes der »Outsidere«, der Tid til an- den forlader deres naturlige Element og gør Ekskursioner paa Land- jorden, eller endog optræder som Aeronauter. Som Sidestykke der- til vil vi da begynde dette Afsnit med at omtale en Dyregruppe, Vand- edderkopperne, der vel er udpræget lujtaandende Dyr, men som ikke desto mindre — i Modsætning til deres meget vandsky nærmeste Frænder — har fattet en saadan Forkærlighed for det vaade Ele- ment, at de, maaske Hundredtusinder af Aar før Mennesket, har anvendt Dykkerkunstens og Dykkerklokkens Princip — rigtignok kun i de ferske Vande, idet de ikke maa forveksles med de fjernt be- slægtede Havedderkopper, som vi saa paa Fig. 17, Side 32. — Vi benytter i det følgende, med nogle Udeladelser, Vilhelm Bergsøes livlige og malende Skildring af Vandedderkoppens mærkelige Færd, — som Læseren vilde have megen Glæde af at kontrollere i et Akva- rium . * * * Naar Foraarssolen har sprængt Isdækket paa vore Søer og Damme, naar der begynder at komme, hvad man kalder »Grøde i Vandet«, vaagner ogsaa Vandedderkopperne af deres Vinterdvale for at ud- folde et Liv, saa rigt paa Ejendommeligheder, som Ingen af deres i Luften spindende Fæller. Den lange Vinter har de tilbragt paa for- skellig Maade, — nogle i deres tilspundne Klokker, andre gemte i tomme Huse af vore forskellige Ferskvandssnegle, i Dammuslingens Skaller, eller i de Rør, som Vaarfluernes Larver hvert Aar i talrig Mængde efterlader paa Bunden af Vandet, naar Forvandlingen er