Naturens Vidundere

184 Korridor, idet den omdanner den til et Slags Brudekammer, saa at det hele ser ud som tre Klokker, der indbyrdes staar i Forbindelse med hverandre. Hunnen opholder sig gerne i det midterste, medens Han- nen med stor Ivrighed forsvarer snart den ene, snart den anden af Indgangene mod paatrængende Rivaler. Naar Parringen er fore- gaaet, tillukkes Aabningerne, og Kønnene lever nu hvert for sig, men. dog i hinandens umiddelbare Nærhed. Efter Parringen fortsætter Hannen sit Liv som enligt omstrej- fende Jæger, medens der for Hunnen nu kommer en Periode, som tager alle dens Kræfter i Beslag. Den skal dybt under V andet aflægge et ikke ubetydeligt Antal Æg, som ikke taaler at komme i Berøring med det vaade Element; den skal vogte disse Æg baade mod Vand og mod Fjender, og den skal endelig skaffe Plads til den store Fa- milie, som efter nogle Ugers Forløb pludselig vil opfylde dens Bo- lig. Den begynder derfor med at gøre sin Dykker klokke i Stand til at modtage de forventede Smaa, det vil sige, den udvider den og forstærker dens Vægge, navnlig Hvælvingen, med et fløjelsagtigt Lag af Traade, paa en Gang bestemte til at udelukke Fugtigheden og indelukke Varmen. Æggene, som har en smuk, svovlgul Farve, lægges i et Antal af 40—50. De omgives straks med et Æggespind, som holder dem samlede, og anbringes derpaa i Klokkens øverste Del. Æggene opfylder i Reglen hen ved Fjerdedelen af Klokken, og Hunnen vaager over dem med ængstelig Omhu og forlader dem kun for at hente Luft eller for at søge den nødvendige Næring.. Saa snart Æggespindet brister, og Ungerne begynder at kravle frem, ophører Moderens Omsorg, og den forladte Bolig bebos nu i nogen Tid af de omstrejfende Unger, som kort efter Udkrybningen af Ægget gør sig rede til at færdes i et Element, som de aldrig har set. Fra Fødslen af udmærkede Svømmere, og allerede straks i Besiddelse af deres vandsky Beklædning, forlader de snart enkeltvis, snart sam- lede i mindre Hobe, den moderlige Bolig og stiger som smaa, tin- drende Kviksølvperler op til Overfladen, ombyttende den trange Dyk- kerklokke med Sollyset og Luften. Der forestaar dem nemlig en vigtig Begivenhed, som kun kan fuldføres paa det Tørre, og som under uheldige Omstændigheder let kan paaføre dem Sygdom og Død. Det er det første Hudskifte, denne for alle Leddyr saa vigtige Akt. Nogle foretrækker at blive i Klokkens Indre, indtil denne Børnesygdom er overstaaet; andre derimod vil varmes af Solen, tørres af Vinden og gennemgaa Hudskiftet i en Aakandeblomst eller i et paa V andet drivende Rør. Derpaa giver de straks efter for det »Instinkt«, som behersker dem: Lysten tilVandet og Driften til at gøre Bytte. Iførte