Naturens Vidundere

195 Naar man i det hele sammenligner Insekternes Redskaber med dem, vi bruger, og naar man undersøger deres Smaasave, Børster, Sakse eller Tænger, maa man tilstaa, at vort Værktøj staar langt tilbage for deres. En Anatoms Kniv kan synes at have den fineste Æg, og man priser dens blanke og glatte Flader; men læg den en Gang under Mikroskopet, og man vil da overraskes ved at se et Fuskerarbejde, en Slags daar lig Sav med ujævne Tænder. Paa samme Maade gaar det med den fineste Synaal; den bliver under Mikro- skopet til en klodset Syl. Jo mere man derimod forstørrer et Insekts Savtænder, Braad el- ler Kæber, des mere undres man over deres mærkværdige Fuld- endthed, og desto ty- deligere Spor ser man af den Harmoni, som hersker i disse Vidun- dere. Kloen af en Løve (Fig. 110) er ikke nær saa kunstigt bygget som Kloen af en Ed- derkop (Fig. 111). Hos Insekterne er Følesansen undertiden saa mærkværdig ud- viklet, at den træder Fig. 110. Kloen af en Løve. Fig. 111. Kloen af en Edderkop, set i Mikroskop. i Stedet for et Sprog. Myrerne synes saaledes gennem Følelsen at kunne meddele sig ti] hverandre. Enhver kan selv overtyde sig der- om. Naar nemlig to af disse kloge Smaadyr mødes paa deres Udflug- ter, iagttager man let, at de berører hinanden paa forskellige Maader med deres Følehorn, hvorpaa de synes at fatte en Aftale som Følge af en Art Meddelelse igennem Følesansen, hvad der af Huber kaldes »Følehorn-Sproget«. Til Støtte for sin Paastand nævner han følgende Eksperiment, som han selv har udført. Han slap en hel Del Myrer løs i et tæt, halvmørkt Værelse og iagttog først, at de spredte sig i Uorden til alle Sider. Men han opdagede snart, at dersom nogen af dem var heldig nok til at finde en lille Aabning; der kunde tjene til Udgang, skyndte den sig tilbage til de andre. Den rørte da ved ad- skillige af dem med sine Følehorn, og efter denne mimiske Med- delelse ordnede hele Sværmen sig i lange Rækker, som nu rettede deres Gang ud efter med en Sikkerhed, der viste, at de alle som én 13