Naturens Vidundere

196 var vidende om, at de havde genvundet deres Frihed. Følehornene er, som Bergsøe kalder det, »Telegrafapparater, Bærere for et stumt, men dog veltalende Tegnsprog, hvorved enhver vigtig Efterretning med Lynets Hurtighed forplantes over hele Kolonien. Iagttager man en af Myrernes Landeveje, hvor de i lange Kolonner, lige som Sol- dater. slæber afsted med deres uhyre Byrder, vil man meget hurtig lægge Mærke til, at de uddragende og ubelæssede Myrer modtager Tegn af deres hjemvendende Kammerater, som beretter, at de hist har fundet en Hjord af Bladlus, her et Samlested for tørre Gran- naale eller visne Blade. Tegnet bestaar i, at der paa forskellig Maade gives Slag, Berøringer eller Strygninger med Følehornenes Spidser, og Signalerne forandres øjeblikkelig forskelligt, eftersom man stryger nogen Honning paa deres Vej eller stopper deres Marsch med en brændende Cigarstump. Tydeligst bliver dog dette Tegnsprog, naar der er Revolution i Tuen, eller naar den trues af en eller anden skæbnesvanger Begivenhed. Naar de unge Myredronninger skal sværme, bliver de fulgte af en Skare ængstelige Arbejdere, som stræber at holde dem tilbage ved kærtegnende Strygninger, og roder man med en Stok op i en Myretue, ser man de opskræmmede Arbejdere med rastløs Ilfærdighed støde deres Følehorn heftigt mod hverandre for at bringe Efterretningen om dette forfærdelige Jordskælv ned til det dybeste Lag af Tuen. — Ogsaa i kønslig Henseende spiller Føle- hornene en betydelig Rolle, idet de i mangfoldige Tilfælde er særlig indrettede til at opspore de ofte skjulte eller i lang Afstand levende Hunner. Til dette Øjemed bliver Følehornene ejendommeligt udvik- lede for Hannernes Vedkommende og overgaar Hunnernes enten i Størrelsen eller i en mere udarbejdet Form. At Følehornene ogsaa i mange Tilfælde er Organer for en ejendommelig Vejrsans, synes at være uden for al Tvivl; i det mindste er Insekterne meget mod- tagelige for Vejrforandringer. Dette iagttages bedst hos de rede- byggende; Former, blandt hvilke Myrerne endogsaa lukker Indgangene til deres Tuer imod Regn.« Alle Hvirveldyr har kun to Øjne; men selv det mindste Insekt er i saa Henseende langt rigere udstyret (Fig. 112). Myrerne, hvis Synsredskaber dog hører til de mindre udviklede, har hen ved et halvt Hundrede Øjne; den almindelige Husflue har 8000, og visse Sommerfugle har indtil 25 000. Det sammensatte eller facetterede Øje er ubevægeligt; men denne Mangel erstattes ved dets Størrelse, som er en saadan, at Øjnene hos visse Fluer indtager langt større Plads end den øvrige Del af Hovedet, og at de udgør en Fjerdedel af hele Legemets Vægt. »Hvorledes Insekterne egentlig ser med disse mærke-