Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
ligt sammensatte Synsapparater, er det næsten umuligt bestemt at
angive,« skriver Bergsøe. »Da hver af disse Smaaøjne modtager et
Sanseindtryk for sig, vilde der opstaa et uendeligt Virvar af Syns-
billeder, hvis ikke alle disse samledes til et enkelt Synsbillede ved
den fælles store Øj ener vestamme. Insekterne opfatter saaledes efter
al Rimelighed, trods Mangfoldigheden af deres Smaaøjne, dog kun
et Enkeltbillede, lige som vi; men de har frem for os den overordent-
lig store Fordel, at de ikke alene kan se rundt efter alle Kompassets
Streger, men tillige paa engang baade opad og nedad. Herved for-
klares tillige Øjnenes Ubevægelighed. Jo mere Synsfeltet udvides,
desto mere rykker Øjnene ud over hele Hovedet, indtil de, som hos
Guldsmeddene og mange Fluer, næsten smelter sammen i Hovedets
Midtlinje og saaledes
omgiver dette med et
samlet Net af Syns-
apparater, der opfan-
ger ethvert Billede, i
hvad Retning det saa
end viser sig. Ogsaa
de sammensatte Øjne
er, lige som Følehor-
nene, forskelligt byg-
gede efter Kønnene,
idet de hos Hannerne
ofte opnaar den dob-
Fig. 112. Skematisk Billede af et Insektøje, forstørret og
gennemskaaret t. h. F Øjefacetter.
belte Størrelse mod Hunnernes, et Forhold, der allerede er bekendt
nok hos vor almindelige Honningbi.
Mange Insekter, f. Eks. Billerne, er kun forsynede med slige
sammensatte Øjne, hvorimod vi hos andre, navnlig Bier, Sommer-
fugle, Tæger, Græshopper og Guldsmede tillige træffer en Gruppe
af tre enkelte Øjne eller »Biøjne«, der hyppigst, stillede sammen i
en Trekant, har Plads mellem begge de sammensatte. Her maa der
altsaa, paa Grund af Øjnenes helt forskellige Bygning, fremkomme
Dobbeltsyn, og dette Misforhold lader sig ikke løse paa anden Maade,
end ved at antage, at Synsbilledet dannes paa forskellige Afstande
efter Øjnenes forskellige Bygning. De smaa, enkelte Pandeøjne med
deres kugleformede, stærkt lysbrydende Linse vil opfatte Billeder
paa nært Hold, medens de sammensatte først virker paa længere
Afstande. Med andre Ord: Disse Insekter er paa én Gang begavede
med baade langsynede og nærsynede Øjne, hvilket kommer dem til
Gode under de højst forskellige Krav, som dels Ernærings-, dels
Forplantningslivet stiller til deres Virksomhed.«