Naturens Vidundere

222 uanselige Blomster, og dette maa formentlig sættes I Forbindelse med, at Insektverdenen dér er saa fattig.« Da nu imidlertid dette Samliv kun kan fremmes og udvikles ved den større Lethed, hvormed de honningførende Planter kan findes af Insekterne, har der paa den ene Side hos Blomsterne udviklet sig livlige Farver og en stærk Duft, paa den anden Side hos Insek- terne en større Dygtighed til at vurdere og skælne Farve og Duft. I Almindelighed har kun de Blom- ster, man kunde kalde »Insektblomsterne«, præg- tige Farver, medens de, der bestøves ved \ indens Hjælp, er fattige paa Farver og Duft. Hos nogle Blomsterplanter med lidet iøjnefal- dende Blomster lokkes Insekterne til ved livligt farvede Dækblade, som enten omslutter en hel Blomsterstand eller de enkelte kronløse Han- og Hunkønsblomster. Eksempler herpaa er den al- mindeligt kendte Stueplante Kalla’en (Calla æthio- pica), Kær-Myssen (Calla palustris), som findes i flere af vore Tørvemoser og den saakaldte Dansk Ingefær (Arum maculatum). De hører alle til Aroi- deernes Familie, hvis mælkehvide, gule eller rødlige Dækblad lokker en Mængde Fluer ind i dettes nedre Rum. Dækbladet er endog hos nogle Arter mørke- rødt som raadnende Kød, og det stinker tilmed. Nedefter rettede Smaahaar (Fig. 126 s), som sidder paa Blomsterdækkets snævreste Sted, tillader Fluerne at slippe ind, men hindrer dem indtil videre i atter at komme ud. Paa Kolbens nedre Del sidder Han- blomsterne (a) og neden under dem Hunblomsterne (g), saa at intet vilde være simplere, end at de førstes Støvkorn faldt paa de sidste og o verstøvede dem. Men, som man ret almindeligt vil finde det hos Insektblomsterne, hindres en saadan Selvbestøv- ning derved, at Han- og Hunblomsterne udvikles til uens Tid, — her saaledes, at Hunblomsterne først bliver kønsmodne, — og de bestøves da af det ved Fluer fra andre Planter medbragte Støv. Der- efter visner Arrene, Støvdragerne udfolder sig og afgiver nu deres Støv til de i midlertidigt Fangenskab holdte Fluer, der har levet højt af de Safter, som Planten har udskilt. Til samme Tid skrumper Haarene ind, og Fangerne kan nu slippe ud og søge hen til en anden Kolbe. Foruden de ejendommelige Farver, Duften og den søde Saft frembyder Aroideerne endnu et andet Tiltrækningsmiddel, som rime-