Naturens Vidundere

221 foretager røveriske Strejftog rundt om paa Bladets Overflade. Og ve den Bladlus, der kommer paa et af Rovmidder beboet Blad — den vil snart blive udsuget af de teltlevende Røvere, der som smaa No- madefolk foretager Strejftog fra Telt til Telt paa den grønne Blad- slette. Det glinsende, klæbrige Overtræk, som Løv, der er befængt med Bladlus, oftest faar, og som er disse Dyrs Gødning, tilstopper let Bladenes utallige, mikroskopisk smaa Spalteaabninger og hemmer deres Optagelse af Luft til Aanding og Ernæring. Fordelene ved Sam- liv mellem den lille Rovmidde og det store Lindetræ er altsaa tyde- lige nok: Linden har Brug for et Renovationskorps, der som Løn for sin Udrensning faar gratis Logis i lune, tætte Filttelte — og endda selv bjærger Føden ved at æde den fælles Fjende! Hvad der levnes fra Rovmiddernes kannibalske Maaltider i deres Telte bliver tilmed — formoder man — opsuget af Lindebladet gennem nogle særlig tyndvæggede Celler, der kun findes i disse Ribbehjørner. (Vi kender jo fra de »insektædende«. Planter Eksempler nok paa, at mange Planter kan optage organisk Næring). Hvor vidunderligt er ikke det lille Samfundsbillede, hvorom et almindeligt Lindeblad kan fortælle en opmærksom og taalmodig Iagttager, der ikke nøjes med at bruge Øjnene, men tænker og re- flekterer over det sete. Blomsternes Mysterier. Allerede længe har det været kendt, at mange Planter kun kan sætte moden Frugt eller Frø, dersom de faar Hjælp af visse blom- stersøgende Insekter, idet disse fører Blomsterstøvet, det mandlige Element i Blomsten, over paa Støvvejen eller Hunbladet. Til Gen- gæld belønnes Insekterne med Planternes Honning eller med andre for Insektlivet nyttige Æmner. Dette Samliv imellem Planter og Dyr faar endog den største Indflydelse paa Plantesamfundenes og altsaa paa Landskabets Fy- siognomi. »De nordiske Skoves Træer«, skriver Prof. Eug. Warming i sit aandrige Værk »Plantesamfund«, »er tilpassede til Vindbestøv- ning, de tropiske for største Delen til Insektbestøvning, og hermed følger en Forskel i Blomsterpragt, der giver Skoven et helt forskel- ligt Præg«, en Forskel, vi i et følgende Afsnit skal belyse nærmere. »Mange oceanske Øer,<< skriver Warming videre, »f. Eks. Galapagos- øerne og Ny Zealand er fattige paa Blomsterplanter med smukt far- vede Blomster, men rige paa Bregner og paa Planter med smaa og