Naturens Vidundere

224 fra de ostindiske Øer og de kæmpestore Dækblade hos en amerikansk Aristolochia (A. cordata), der af Ungdommen i Plantens Hjemstavn trækkes over Hovedet som en Hue. Endskønt det nøje Sammenhæng imellem Insekterne og Blom- sternes Bestøvning tidligere havde gjort nogle Iagttagere opmærk- somme, var dog en tysk Skolemand, Sprengel, den første, som i sit klas- siske Værk om »Naturens opdagede Hemmeligheder« (1793) nærmere afslørede Bestøvningens Gaader. I 1787 var han ble ven opmærksom paa, at Blomsterhonningen enten værnedes imod Udskylning af Reg- nen ved fine Haar eller ved Blomsternes Stilling paa Stænglerne, og han sluttede heraf, at der laa et Formaal til Grund for Honning- produktionen. Snart efter ledede den gule Ring, der staar saa smukt imod Forglemmigej-Kronens blaa Farve, ham til den Opfattelse, at den Slags Tegninger eller »Farveskilte« tjener Insekterne som Vej- ledere til de tidt i Blomsten skjulte Honninggruber. Dernæst paa- viste Sprengel ved talrige Eksempler, at mange Blomster, skønt de har baade Han- og Hunkønsorganer, slet ikke selv kan sørge for Bestøvningen, og heraf sluttede han, at Insekter og Blomster ikke alene i Almindelighed var til for hverandre, men mange Insekter særligt for ganske bestemte Blomster. Medens Sprengel kun saa den gensidige, umiddelbare Tilpasning, har Charles Darwin ved talrige, med den højeste Forudseenhed ud- førte Eksperimenter begrundet denne, idet han viste, at der netop ligger en særlig Vinding for Planterne deri, at de kan blive bestøvede med fremmede, af Insekterne hidbragte Støvkorn, og at de derved avlede Frøkorn i Reglen er livskraftigere, end naar Blomsten be- støves ved sine egne Støvkorn. Nytten af denne Krydsbestøvning, der minder os om den ved Husdyravlen som gavnlig skattede Blod- fornyelse, røber nu, hvorfor mange Blomster er byggede saaledes, at Selvbestøvning ligefrem hindres. Navnlig opnaas dette ved, at de to Køn ikke modnes samtidig. Man iagttager saaledes hos særdeles mange Blomster, at Støvbladene modnes meget tidligere, end Arrene kan være rede til at modtage Støvet (»førsthannede« Blomster). Først senere udsprungne Blomsters Støv er da tjenligt til ved Insekters Hjælp at bestøve Arrene. Sjældnere er Planterne »førsthunnede«. Som Eksempel paa »førsthannede« Planter kan vi nævne vor al- mindelige Katost (Malva sylvestris). Dens Støvdragere er allerede næsten modne i Knoppen, medens Arrene endnu er helt lukkede. Støvdragerne aabner sig, støver og visner, forinden Arrene udvikles (Fig. 128, 1—4). Disse Blomster trænger altsaa nødvendigt til Insekt- besøg for at faa fremmed Hjælp til Bestøvningen. De lokker derfor