Naturens Vidundere

225 Insekterne til ved iøjnefaldende Kroner og, mod Regnen godt be- skyttede, Honninggruber. Helt anderledes stiller det sig derimod hos den nærstaaende rundbladede Katost (Malva vulgaris), som er saa Fig. 128. Støvdragere og Ar hos alin. Katost (1—4); hos rundbladet Katost (5). almindelig langs Vej og Gærder ved vore Boliger. Hos denne Plante udvikler Arrene sig samtidigt med Støvdragerne og bøjer sig ned om disse for at opfange Støvet (Fig. 128, 5); Blomsterne trænger altsaa ikke til Insekterne, og Kronerne er derfor smaa, Endnu tydeligere iagttager man Sammenhængen imellem Blom- sternes Størrelse og Insektvirksomheden hos vore indenlandske Storkenæbsarter. Hos Eng-Storkenæb (Fig. 129), som har de største Blomster, har disse ligeledes i den første Tid Hankønnet udviklet, Fig. 129. Eng-Storkenæb (a), ung Blomst ined lukket Ar (6); en ældre Blomst (c) med aabent Ar. og Arret kan altsaa ikke bestøves af dem, fordi det endnu er tæt lukket (Fig. 129, &). Først naar Støvdragerne er visnede, aabner Arrets Flige sig, rede til at modtage Støvet fra andre Blomster (Fig. 129, c). Man har gjort opmærksom paa, hvorledes Blomster- nes Størrelse hos de forskellige Arter af Storkenæb retter sig efter Afhængigheden af Insektbestøvningen (Fig. 130). Vi har set, hvor- Naturens Vidundere. 15