Naturens Vidundere

226 ledes Selvbestøvningen er aldeles umulig hos den storblomstrede Eng-Storkenæb; den har derfor de største Blomster og ser flest In- sekter hos sig. Pyrenæisk Storkenæb har mellemstore Blomster, som ligeledes først udvikler Støvdragerne, men Arret udfolder sig kun ikke i rette Tid for i hvert Fald at kunne blive bestøvet af selve Blomstens Støv; den hidlokker dog i Reglen tilstrækkeligt Insek- terne til at undgaa Selvbestøvningen. Hos Blød Storkenæb, som har endnu mindre Blomster, bliver Selvbestøvning derimod tidt nød- vendig, fordi Blomsten saa lidet lokker Insekterne. Endelig hos Liden Storkenæb med de allermindste Blomster er Selvbestøvningen nødvendig; her udvikler Arret sig endog før Støvdra- gerne, og Blomsterne vrages næsten af Insekterne. det end altsaa i Almindelighed er en Vinding ved store Blomster og let tilgængelige Honninggruber at hidlokke saa mange Gæster som muligt, kan dette dog ogsaa have sine Skyggesider. Ad den aabne Dør kommer der nemlig ogsaa en Del ubudne Gæster, som uden Valg iler fra den ene Blomst til den anden, me- dens enhver Blomst jo kun kan have Nytte af Støv, d hentet fra en anden Blomst af dens egen Art. Der har Fig. 130. da ogsaa udviklet sig særlig tilpassede Blomsterbyg- ö) pfrenSsVdæ1’ ningsforhold, som kun gør Honningen tilgængelig for c) Biød do. visse, paalidelige Gæster. De uregelrette, rørdannede og med Sporer udstyrede Blomster er et Udslag heraf. Blomstens Dækblade er sammenvoksede (sambladet Krone, sam- bladet Bæger) og danner et Rør, en Klokke, en Tragt, Læber osv., som for det meste har saa mange Flige, som der har været Blade til at frembringe dem. Vindingen ved en saadan Bygning af Blomsten er lige stor for denne og for Insekterne. Blomsterne vinder, at Insekterne tiere brin- ger dem Støv fra deres egne Artsfæller, fordi Insekterne hurtigst og lettest kan udnytte en og samme eller nogle faa samtidigt blomstrende Arter — og Insekterne træffer ikke saa tidt paa allerede honning- tømte Blomster, dersom de alene søger de for deres særlige Art nøj- agtigt tilpassede. Dygtige Iagttagere, som nøje kender den respektive Længde af de forskellige Biers og Sommerfugles Sugeredskaber, kan straks paa den sambladede Krones Rørlængde se, hvilke Insekter der søger til den paagældende Plante. Medens Fluerne i Almindelighed ikke har en længere Sugesnabel end omtrent 10 mm., er Snabelen hos Bier over dobbelt saa lang, og hos Sommerfugle er den endnu meget