Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
227
Fig. 131. Snerlens Sfinks {Sphinx Convolvuli) be-
støver Blomsten af Gedeblad {Caprijolium).
længere. Snerlens Sfinks har saaledes en Snabel, som er 60—80 min.
lang, og naturligvis kan kun saadanne langsnablede Insekter naa
Honningen f. Eks. i Gedebladsblomsten (Fig. 131). Fordi en Gøge-
urt fra Madagaskar har et 15—16 cm. langt Honninggemme (Spore),
sluttede Darwin, at der sammesteds ogsaa maatte findes en Sommer-
fugl med en saa lang Snabel, at den kan naa Honningen — og hans
Gisning blev senere stadfæstet! Man lærer heraf, hvor meget visse
Planter og Insekter er afhængige af hverandre, thi uden en saadan
Sommerfugl vilde Madagaskar-Gøgeurten ikke kunne sætte Frugt.
Blomsternes Farve og Duft
viser ogsaa, sammen med deres
Form, for hvilken Kreds af
Gæster en eller anden Blomst
i Særdeleshed er tilpasset. Vi
har allerede før nævnt, at Blom-
ster, som søges af Kødfluer, ud-
vikler Aadselstank; men de har
tillige matte, brunrøde eller
grønlige Farver, omtrent som
raaddent Køds. De mindre,
hvide, grønliggule eller gule
Blomster, som paa en Maade
udbyder deres Honning i aaben
Bod og i Bunden af deres aabne
Blomster med de fritstaaende
Dækblade, eller som kun har
Blomsterstøv at byde paa, be-
søges for det meste af smaa Fluer, Smaabiller eller af andre flyvende
Insekter, som ikke kan opsuge Honningen, naar denne er nogen-
lunde gemt. Blomsterne med sambladet/ Ivronc, som har Honningen
gemt i Bunden af snævre Rør og Sporer eller bag alle Slags Dækker,
Haar- og Rusedannelser, og som derfor er sikrede imod Insekter
uden Sugeredskab, men mest besøges af langsnablede Hvepse, Bier
og Sommerfugle, har derimod i Reglen overvejende blaaviolette og
rosenrøde Farver, — og den tyske Biolog Herman Müller har virke-
lig kunnet godtgøre, at Bierne især ynder rosenrøde, blaa og vio-
lette Blomster, medens Hvepsene foretrækker visse brunrøde Blom-
ster, som mange Gøgeurters og Brunrodens (Scrophularia), og de
brogede Dagsommerfugle især ynder dybtfarvede karminrøde eller
himmelblaa Blomster, som Tidsler, Nelliker og Ensianer.
Man har derfor ogsaa kunnet eftervise, hvorledes adskillige Blom-
15*