Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
227 Fig. 131. Snerlens Sfinks {Sphinx Convolvuli) be- støver Blomsten af Gedeblad {Caprijolium). længere. Snerlens Sfinks har saaledes en Snabel, som er 60—80 min. lang, og naturligvis kan kun saadanne langsnablede Insekter naa Honningen f. Eks. i Gedebladsblomsten (Fig. 131). Fordi en Gøge- urt fra Madagaskar har et 15—16 cm. langt Honninggemme (Spore), sluttede Darwin, at der sammesteds ogsaa maatte findes en Sommer- fugl med en saa lang Snabel, at den kan naa Honningen — og hans Gisning blev senere stadfæstet! Man lærer heraf, hvor meget visse Planter og Insekter er afhængige af hverandre, thi uden en saadan Sommerfugl vilde Madagaskar-Gøgeurten ikke kunne sætte Frugt. Blomsternes Farve og Duft viser ogsaa, sammen med deres Form, for hvilken Kreds af Gæster en eller anden Blomst i Særdeleshed er tilpasset. Vi har allerede før nævnt, at Blom- ster, som søges af Kødfluer, ud- vikler Aadselstank; men de har tillige matte, brunrøde eller grønlige Farver, omtrent som raaddent Køds. De mindre, hvide, grønliggule eller gule Blomster, som paa en Maade udbyder deres Honning i aaben Bod og i Bunden af deres aabne Blomster med de fritstaaende Dækblade, eller som kun har Blomsterstøv at byde paa, be- søges for det meste af smaa Fluer, Smaabiller eller af andre flyvende Insekter, som ikke kan opsuge Honningen, naar denne er nogen- lunde gemt. Blomsterne med sambladet/ Ivronc, som har Honningen gemt i Bunden af snævre Rør og Sporer eller bag alle Slags Dækker, Haar- og Rusedannelser, og som derfor er sikrede imod Insekter uden Sugeredskab, men mest besøges af langsnablede Hvepse, Bier og Sommerfugle, har derimod i Reglen overvejende blaaviolette og rosenrøde Farver, — og den tyske Biolog Herman Müller har virke- lig kunnet godtgøre, at Bierne især ynder rosenrøde, blaa og vio- lette Blomster, medens Hvepsene foretrækker visse brunrøde Blom- ster, som mange Gøgeurters og Brunrodens (Scrophularia), og de brogede Dagsommerfugle især ynder dybtfarvede karminrøde eller himmelblaa Blomster, som Tidsler, Nelliker og Ensianer. Man har derfor ogsaa kunnet eftervise, hvorledes adskillige Blom- 15*