Naturens Vidundere

228 sters Farver er opstaaet, og hvilke Insekter der har fremkaldt dem. 1 Særdeleshed er Overgangen fra en Farve til en anden meget tyde- lig og lærerig hos Violslægtens enkelte Arter. Hos Violerne har det nedre, uparrede Kronblad som bekendt en mere eller mindre lang Spore, i hvilken tvende Vedhæng til de mod Sporen vendte Støv- dragere udskiller Honning. Den af Violerne, som har den korteste Spore, og hvis Honning derfor mest udnyttes af smaa, kortsnablede Fluer, er Alpernes tveblomstrede Viol (Viola biflora). Den er gul, som de fleste »Flueblomster«, og denne gule Farve eller et gulnet Hvidt, som hos vor af Insekter meget lidt søgte kortsporede Mark- Viol, synes at have været Violernes Grundfarve. Hos den gule Alpe- Stifmoderblomst og hos den flerfarvede Mark-Stifmoderblomst er Sporens Længde, sammenlignet med de to først nævnte Violers, meget forøget, og disse Blomster bliver derfor i Særdeleshed besøgt og bestøvet af Humlebier. I Samklang hermed optræder hos disse Arter i Stedet for den gule Grundfarve de af Bierne yndede, de blaa og violette Farver; hos Alpe-Stifmoderblomsten er det i Alminde- lighed kun begge de øverste Kronblade, som gaar over i Lyseblaat. Hos vor Mark-Stifmoderblomst gaar dernæst den blaa Farve lidt efter lidt ogsaa over paa de mellemste og paa det nedre Kronblad, og man træffer alle tænkelige Mellemtrin i disse Ændringer. ° Hermann Müller har nu gjort den interessante Iagttagelse, at ogsaa de Eksemplarer af Alpe-Stifmoderblomsten (Viola tricolor al- pestris), der som fuldt udviklet har blaa øvre Kronblade, i Knoppen ikke viser denne Farve, men at den ved Blomstens videre Udfold- ning først lidt efter lidt udvikles. Man ser da, hvorledes det Gule i cle øvre Blade først blegner og derpaa faar en stedse mørkere og mørkere blaa Farve, som dernæst ogsaa fremtræder paa Mellem- kronbladene. Carus Sterne har fulgt denne Farve-Overgang hos vor almindelige trefarvede Stifmoderblomst. Der er kun den Ulighed, at her i Knoppen for det meste kun endnu det nedre Kronblad er gult, men, medens de øvre Blade bliver mørkere, ligeledes gennem Hvidt gaar over i Blaat. Det synes saaledes virkelig godtgjort, at der af de gule Violer under Biernes Paavirkning avles blaa. Et endnu yderligere Skridt i Udviklingen frembyder de meget storblomstrede og langsporede, for det meste violette eller mørke- blaa Violer fra Højfj ældet, fra hvilke Gartnerkunsten har udvundet de brogede Have-Stifmoderblomster. Hos Alpernes langsporede Viol (Viola calcarata) er Honningen, saa vidt man kan skønne af Sporens Længde, kun tilgængelig for meget langsnablede Sommerfugle. Müller har set, hvorledes en Aftensværmer i 63/4 Minut undersøgte og vist-