Naturens Vidundere

229 nok bestøvede 194 Blomster. Over for den kortsporede gule Viol er denne Blomst den anden Yderlighed, Tilpasningens Yderpunkt; men at den er fremkommen af en Art, som ligner den gule Stifmoder- blomst, godtgør den tidt ved at falde tilbage til at have gule Blom- ster. Omdannelsen er imidlertid ikke udpræget alene i Farven, men ogsaa i mange andre Ejendommeligheder. H. Müller har i sin Bog k>Alpeblomster« lært os, at der hos Alpernes langsporede Viols Blomst sidder en lille, nedhængende Klap, som ogsaa findes hos vor Mark- Stifmoderblomst, medens den mangler hos den smaablomstrede, skønt denne i Almindelighed kun regnes for at være en Varietet. Naar Insektet fører Snablen under Arret ind gennem en fra tvende Sider med en Haarstribe indfattet Rende, finder det Arret aabent og kan afgive det medbragte Støv til det. Naar det derimod drager Sna- belen tilbage fra den haarede Rende, i hvilken Blomstens eget Støv samler sig og hæfter sig til Snabelen, trykker det Klappen mod Arret og hindrer derved, at Blomstens eget Støv kommer til Arret. Den lille, hvide Mark-Stif moder blomst, som bestøver sig selv, har ingen saadan Klap, fordi den vilde være unyttig. Ligeledes mangler den gule Stifmoderblomst Skægget ved Indgangen til Blomstens Indre, der tjener Bierne som Holdepunkt, naar de klamrer sig fast for at suge Honning. Det er dog ikke alene Farver, som Insekterne ligesom tvinger Planterne til at iklæde sig. Man har lagt Mærke til, at mange Som- merfugle er udstyrede med egne Duftredskaber, hvorved de lokker hverandre til sig, og man har iagttaget enkelte af disse »Luftens Blomster«, som duftede saa lifligt som nogen Blomsterkost. Man kan da ikke undre sig over, at disse Insekter, især i Højalperne, har »avlet« Blomster, hvis Duft ligger imellem Nellikens og Vanillens. Det er derfor tydeligt, hvorfor Duft som Lokkemiddel til eh vis Grad kan træde i Stedet for Blomstens Størrelse og Farve. Derfor er ogsaa nogle lidet i Øjne faldende Blomster, som dufter stærkt, lige saa søgte som de smukt farvede og store. Denne Omstændighed er sær- deles vigtig for de om Natten blomstrende Planter, som har til- passet sig for Bestøvning af Natsværmere, medens de andre Insekt- planter for det meste lukkes om Natten, hvorved de hverken ud- sættes for at miste deres Duft eller at faa deres Honning udskyllet af Regn og Dug. Nattens Blomster dufter i Reglen først ved Aften- tid, og de er især lysblaa ellei skært hvide, fordi disse Farver virker stærkest i Tusmørke eller ved Maanens Skin. Kun enkelte af Nattens Blomster er endnu stærkere farvede; men Farverne er urene og matte, f. Eks., Natviolens.