Naturens Vidundere

230 En særlig ejendommelig Slags Blomster udgør de i de varme Egne af Amerika hjemmehørende »Kolibri-Blomster <•, — hængende Blom- ster med lange Rør og tidt ildrøde Kroner, som Fuchsier, Bignonier osv. Deres Honning kan kun naas af Dyr, der har en meget lang Tunge eller en lang Snabel, og som kan suge eller slikke, medens de svæver i Luften. Dette kan, foruden nogle Sommerfugle og Bier, kun Kolibrierne, som ved deres ualmindeligt hurtige Vingeslag kan holde sig svævende paa den samme Plet. Deres Medbejlere er tidt Aften- sværmere, de saakaldte »Kolibrisværmere«, der i nogen Afstand kun meget vanskeligt skælnes fra dem (Fig. 132). I Brasilien er det da ogsaa et udbredt Sagn, at Sommerfuglen »forvandler« sig til en Ko- libri. Ligesom Kolibrien »efterligner« Sommerfuglens Flugt, har denne Fig. 132. Kolibri og Kolibrisværmer. »efterlignet« Fuglens spidse Hoved og brede Hale. Dette er en af de Til- pasning s-Ligheder, som sy- nes fremkaldt ved ens- artede Livsvilkaar. Det er ikke med Urette, at man i Tilpasningen for at tækkes nye Gæster og for at udelukke andre ser en Hovedgrund til Frem- komsten af stedse nye og anderledes formede Blomster. Dette Moment viser sig virksomt hos de allerede nævnte helkronede Blomster, hos hvilke alle Kronblade er sammenvoksede til en Tragt eller et Svælg, fordi Udelukkelsen af mindre nyttige Gæster da var meget lettere, end hos de fra alle Sider tilgængelige fribladede Blomster. For at give i det mindste enkelte Eksempler paa den mærkelige Tilpasning til Fremmed- eller Krydsbestøvning hos helkronede Blomster nævnes her Salvie-Arterne, hvis Støvdragere, idet Baandet imellem de to Støvknapper ud- videdes, fik et Led (Fig. 133 m) i Spidsen af Støvtraadene, der kan svinge som en Vippe. Disse Leds nedre Ender (a), hvis Støvknapper i Reglen er indskrumpede, lukker, naar de er i Hvile, for Adgangen til Honningen, og dersom nu Insektet søger at skubbe dem bort, slaar de to udviklede Støvknapper fa’) ned paa dets Ryg og pudrer det helt over med Støv (Fig. 134). som det bringer over paa Arret af den Blomst, det derefter gæster. Særdeles lærerig er den af Ch. Darwin saa uovertræffeligt under- søgte Orkidéjamilie, hvis Tusinder af Arter er over al Maade form-