Naturens Vidundere

231 rige og har givet Lejlighed til adskillig løs Tale om den »lunefulde« og »snurrige« Natur. De meget uregelrette Orkidéblomster er rime- ligvis bievne saa villige til at omdannes, fordi de har vendt al deres Kraft i Retning af Lokkemidler og Bestøvning, medens Frøets Udvikling er skudt ud i Maaneder. Af denne Families oprindelige tre Støvdragere er i de allerfleste Tilfælde kun én eneste bleven ud- viklet, og denne er umiddelbart sammenvokset med Frugtknude og Ar. Støvdrageren har som sædvanligt to Støvknapper, hvis Støv- masse danner stilkede Klumper. Hunblomsten endte oprindeligt som sædvanlig i tre Ar; men af disse er kun to de nederste udviklede, medens det øverste danner en lille Sæk, hvori Støvklumperne hviler paa et særligt Leje. Naar nu et Insekt vil trænge ind i en Orkidé Fig. 133. Salviens Støvdragere. (Se Teksten.) Fig. 134. En Salvieblomst, gæstet af en Bi. til den med saftigt Væv fyldte Spore, støder det paa den lille Sæk og faar begge Støvklumperne klæbet til Hovedet, saa at det kom- mer ud som et hornet Dyr, og dersom det har gæstet flere Blom- ster, faar det som et helt Gevir (Fig. 135, 4.) Man kan let efterligne denne Bestøvning, dersom man støder med en Naalespids imod Sæk- ken; Støvklumperne vil da straks klæbe sig fast (Fig. 135, 3). Kom- mer nu Insektet til en anden Orkidé, støder det straks med sine Horn lige imod det klæbrige Ar (st), hvor kun Dele af Støvet fæster sig, saa at Insektet allerede med ét Horn kan bestøve flere Blom- ster. Orkidéblomstens Underlæbe tjener som det væsentligste Lokke- middel og som Flyvebrædt', den faar derfor de mærkeligste Former, og den har hos nogle Arter strakt sig ud i lange Strimler og Klatre- tov, som letter Gæsterne Adgang til at skaffe sig et Par Horn. Under- læben kan ogsaa være oppustet til en baadformet Kumme, som tidt fyldes med Vand, og ofte er dens Midtlinje prydet med de skønneste