Naturens Vidundere

232 Farvestriber og Tegninger. Hos den i Fig. 135 gengivne Fliglæbe (Li- stéra ovata), som er ret almindelig i vore Skove, fører en Honning sti (n) lige til det Sted, hvor Hornene faas og tillige kan stryges af. Næsten enhver Orkidé har sin særlige Blomsterform, og imel- Fig. 135. Orkidéblomst og Insekt. (Se Teksten). lem de tropiske Arter finder man højst ejendommelige Omdannel- ser, de skønneste Farver og en bedaarende Duft. Al denne Mang- foldighed har Insekterne fremkaldt. Valmuen. Og Foraaret kom, en forunderlig Vaar, som en Elsker, der tyst gennem Haverne gaar. Og hver Blomst, som ved Jordens Hjerte frøs, stod op af sin Drøm og sin Vinterdøs. Shelley: »The sensitive plant«. (Overs, af Sophus Claussen.) Langs Stien bader Rug- og Hvedemarkernes Spirer sig i den første blanke Foraarssol. Saa rene og pilne som Tæpperne i et Par Ny- giftes Hjem breder de saftiggrønne Flader sig op over Bakkehældet — intet »Ukrudt« bryder deres monotone Harmoni. Men En, der elsker lidt unyttig Skønhed isprængt Dagliglivets nyttige Vadmel og elsker Blomster mellem Sæden fremfor en mo- derne, radsaaet og haandluget Marks hæderlige Pænhed, bøjer med sin Stok de grønne Rugspirer til Side og smiler lunt og genkendende til nogle smaa Bladrosetter, der frygtsomt trykker sig ind til Jor-