Naturens Vidundere

239 den, der fremkommer, naar Grenene højt foroven breder sig ud til en mægtig, flad Skærm, der som en Baldakin spænder over de lavere Træer. Det er fornemlig Akacierne, der bærer disse elegante Skærme. Deres lette, slørfine Løv tillader uden karrig Smaalighed Lyset at trænge rigelig igennem, saa at de nedenunder voksende Planter ikke bliver Stedsøskende. I Regntiden dækkes de af et pragtfuldt Flor og danner svævende Blomsterenge, der, løftede over Skovens Kroner og sete mod den blaa Luft, afgiver et vidunderligt Skue. En ejen- dommelig stiliseret Type er Kandelaber formen, der fremkommer, naar Skærmens udstaaende Grene ved et pludseligt Knæk — som efter Beskæring med en overnaturlig Havesaks — gaar lodret tilvejrs. Det er, som om Naturen her havde tjent som Forbillede for den gamle franske Havekunst, — rigtignok ikke anvendt paa lave Dværgtræer, men paa Urskovens taarnhøje Giganter. Ved Siden af, strøede ind imellem og babylonisk sammenblandede med disse Former opdager Botanikeren en hel Række andre, som det vilde blive for vidtløftigt at skildre. Men hvad der er fælles for dem alle, og hvad der fornemlig giver de tropiske Træer en egen majestætisk Storladenhed, er den søjlelignende Rankhed, hvormed Stammerne stiger tilvejrs, ofte indtil 70 Meter, forinden Kronens første Grene udskydes. Naar dertil kommer, at Barken som Regel har lyse, undertiden næsten marmorhvide Farver, der kontrasterer mod Løvets mørke Toner og den halvdunkle Luft mellem Stam- merne, vil man forstaa, at en tropisk Højskov i meget minder om en uhyre Tempelhal — en Søjlehvælving, saa høj, at mangen nor- disk Bøgeskov, stillet ind derunder, vilde forekomme lav og uan- selig som en Krypt. Som fortrinlig Støtte for de slanke Piller ud- straaler fra deres Fod ofte sammentrykte Kamme, der breder sig til alle Sider som en stjerneformet Sokkel og danner mandshøje Skille- vægge mellem smaa, skumle Nicher, udpolstrede med hensmuldrende Løvpuder, — bekvemme Nattekvarterer for vildfarende, men under- tiden ogsaa Herberge for Skolopendere, Fugleedderkopper og andre mindre tiltalende Sovekammerater, der ved den blotte Tanke om deres mulige Nærværelse unægtelig griber noget forstyrrende ind i den højtidsfulde Stemning, som hviler over Urskovens dunkle Søjle- haller. * * * Vil man kort karakterisere den mest afgørende Forskel mellem vore og Tropernes Skove, kan man udtrykke den saaledes: Vore Skove er fattige paa Arter; det er en enkelt Træform — Bøg, Birk,