Naturens Vidundere

241 højere Grad, naar man hæver Blikket mod det tætte Løvtag, der bæres af de ranke Stammer. I Stedet for vore Løvhvælvingers fint sammenstemte Nuancer, douce og bløde i Skatteringerne, glitrer og blinker det tropiske Lov i utallige Farvetoner, der staar skarpt mod hinanden fra sølvblankt hvidt til blaagrønt, ja næsten sort. Og medens vore Skoves tynde Løv giver et mildt, afdæmpet Lys, J? V .ti' Fig. 137. Tropisk Skovinteriør med »Epifyter*. (S. 256) paa Stammerne. der som et usynligt Flor svøber sig om Kronerne, tilbagekastes Sol- straalerne med ubarmhjærtig Funklen fra de tropiske Kroners Løv, der oftest er tykt, læderagtigt og glinsende glat. Derfor, — medens vore Skoves bløde Lystoner er saa taknemmelige for Malerens Lær- red og Pensler, vægrer disse sig ved at gengive Tropeskovens skarpe Lysvirkninger, hvis Kontraster er for stærke og voldsomme til at skænke Billedet den Ro, vi venter af et Skovparti. Kun i Graavejr lægger der sig over den tropiske Skov en —* dobbelt — mørkladen Tone, som giver den et eget dystert, melankolsk Præg. Dog, Botanikeren ser jo ikke, som Maleren, udelukkende paa det Naturens Vidundere.