Naturens Vidundere

 256 Fig. 113. Skovparti med Tillandsia som Epifyter paa Grene. Samlivet, skønt det vilde være mærkeligt, om dette ikke var Til- fældet. Visse Alger lever (bor) i andre Planter uden tilsyneladende at yde noget for Huslejligheden. De snylter ikke hos Værtplanten og maa snarere regnes for at være en Slags >>frit Logerende«. Dette er saaledes Tilfældet med en Alge, som lever i egne Huler paa Under- fladen af en ostindisk og sydamerikansk Vandplante (Azolla), og disse Huler synes kun at være til for den Logerendes Skyld, uagtet . denne godt kan leve frit udenfor Hulen. En Mængde Planter. Epifyterne (Fig. 137—8, 142—3), lever paa andre Planter uden at tage den ringeste Næring fra den levende Vært, idet de i det højeste tærer paa dennes døde Væv. Imidlertid kan Epifyter op- træde saa talrigt paa andre Plan- ter, at de allige- vel ved deres Masse maa skade Værten. De fleste Epifyter vokser paa de forskel- ligste Planter, nogle ogsaa paa Klipper. Nogle nødes imidlertid til at holde sig til visse Planter, hvis Bark f. Eks. er vigtig for Epifyten; en Del lever paa Vandplanter. Paa Landplanter trives Epifyterne bedst i Egne, som har meget fugtig Luft. I kolde og middel varme Egne er Epifyterne mest Alger, Likensvampe og Mosser, men i varme Jordstrøg finder man dem imellem Bregner, Orkidéer (Fig. 142), Bromeliacéer osv. I fugtige Tropeskove findes mange Arter, som alene bor paa de fleraarige Blade lios andre Planter. Naturligvis indvirker Vækstpladsens Ejendommeligheder paa Epi- fyterne, som derved nødes til visse Tilpasninger. Saaledes er Epify- tens Frø paa to Maader indrettede til at spredes til og fæstes paa det for den passende Underlag. Enten sker dette ved Vinden, fordi Frøene er saa smaa eller saa lette eller udstyrede med saa fine Haar, at Lufttrækket let kan føre dem med sig; eller ogsaa indeholdes de i