Naturens Vidundere

sede og karakteristiske Vegetationstyper og Plantesamfund — først fra Tropernes Verden, derpaa fra hjemlige Egne. * * * . Bearbejderen af dette Værk har paa Rejser i Brasilien haft rig Lejlighed til at lære den uberørte Naturs vidunderlige Tilpasnings- forhold at kende. Ved en Bestigning af Brasiliens højeste Bjærg, det henved 3000 Meter høje Serra da Itatiaya, kan vi i Løbet af en enkelt Dag se en hel Række yderst forskelligartede Plantesamfund afløse hver- andre. I Dalen og om Bjærgets Fod slynger sig »Kulturzonen« — et Bælte af Ris-, Sukkerrør-, Kaffe- og Majsplantager; men alt som vi naar tilvejrs, ser vi disse afløses af højstammet, yppig Urskov, ser denne efterhaanden blive lavere, ligesom kues og forvandles til en egen Type af Højfjældskov eller Krat, indtil vi endelig, helt oppe over Skovgrænsen, møder en typisk Alpejlora i en vild, roman- tisk Stenregion. Af Urskoven er der allerede i et tidligere Afsnit givet et Billede. En ganske anden Natur aabner sig for os, naar vi har passeret Skov- grænsen. Den Flora, vi træffer, er ægte »alpin« og tilsyneladende alt andet end tropisk: En hedeagtig Vegetation med graagrønne, strit- tende Bambusris, vissengule, mandshøje Græstuer (Fig. 147) og mørke, porse- og lynglignende Buske eller uldhaarede, edelweisagtige Urter, hvis Blomster bærer Alpefloraens rene, dybe Farvetoner, — en Vege- tation, der vel af Herkomst er tropisk, men som viser en udpræget Tilpasning til det lidet tropiske »Milieu«, hvori den lever. Bedst anskueliggøres denne Tilpasning ved en sammenlignende Betragtning af to særlig karakteristiske Plantetyper: Bambusrækken illustrerer den gradvise Omformning nedefra op- efter saaledes: Den egentlige Skovbambus er kraftig, tyk, høj og rank som et Træ, storbladet og med lange Stængelstykker eller Led. Derefter følger Højfjældsskovens Bambus, som er spinklere, kun fingertyk, dannende buede Ranker med korte Led og smalle Blade. Endelig, over Skovgrænsen, den alpine Dværgbambus: hele Planten, der nede i Urskovene kan naa kæmpemæssige Højder, er nu svun- den ind til en ren Liliput paa en halv Meter eller Knæhøjde, og dens tæt samlede Løv er bleven linjeformet, sylspidst og sammenrullet som vore Klitgræssers Blade. En ganske tilsvarende tilbageskridende Omdannelse viser en af de brasilianske Skoves mest typiske Træformer, MelastomacUeme