Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
292 land har en lille Kakerlakart fra Asien fordrevet en større, indenlandsk Form. I Skotland er Misteidrosien (n. Dobbeltrosten) i den sidste Menneskealder taget stærkt til i Antal paa Bekostning af Sangdroslen (n. Maaltrosten), som er ble ven langt sjældnere; og i Dele af de for- enede Stater har en Svaleart ligeledes fortrængt en anden, nærstaaende Form. Visse Bjærgvarieteter af Faar æder Græsset bort for andre Bjærg varieteter, saaledes at Faareopdrætterne maa holde hver Va- rietet for sig, hvis han ikke vil risikere, at det ene Hold dør af Sult. Og saaledes kunde der — særlig hvis man medtager Planterne — anføres en Mængde Beviser paa, at Tilværelseskampen — hvor haard den end ellers kan være — raser haardest mellem Individer af nær- staaende eller, som i sidste Tilfælde, af samme Art. At det maa være saa, er i og for sig naturligt nok; thi Individer af samme eller nærbeslægtede Arter vil mere eller mindre udfylde den samme Plads i Naturens Husholdning, foretrække de samme Opholdssteder, opsøge den samme Føde og udsættes for de samme Fjender og Farer. Hvis altsaa en Art eller Race har nogen, om end nok saa ringe Fordel fremfor sine nærmeste Konkurrenter, f. Eks. i sin Evne til at modstaa Klimaets Indflydelse, til at finde Føde, til at undgaa Farer eller til at leve længere og formere sig yppigere, vil den tage stærkere til i Mængde end Medbejlerne. Nogen direkte, le- gemlig Kamp, hvori den stærkere Part dræber den svagere, behøver slet ikke at finde Sted — selv om dette i nogle Tilfælde sker; thi mange andre Faktorer end de rent fysiske Kræfter virker bestem- mende for Eksistensen. Kampen i Planteriget gør dette særlig ind- lysende. For at anføre et Par Eksempler efter Darwin: »Saar man forskellige Hvedevarieteter sammen, og man saa gensaar den Blan- ding, som den første Udsæd har givet, vil nogle af de Varieteter, der bedst passer til Jordbunden eller Klimaet, eller de, der af Naturen er de givtigste, trives fremfor de andre, give mere Sæd, og som en Følge heraf vil de i Løbet af nogle faa Aar ganske have undertrykt de andre Varieteter. For at vedligeholde en bestemt Blanding af saa yderst nær beslægtede Former som de forskelligt farvede Ærte- varieteter maa man hvert Aar indsamle Frø af hver Art for sig og ved Saaningen blande dem i et bestemt Forhold; thi regulerede man ikke den saaledes blandede Udsæd, vilde man Aar for Aar avle min- dre og mindre af de svagere Sorter og til sidst slet intet.<< Hvorfor den ene Varietet eller Art i hvert enkelt Tilfælde over- vinder den anden — ja det er i Regelen et meget indviklet Problem, som kun kan løses ved grundig at lære hver enkelt Organismes indre og ydre Livsforhold at kende, indtil de mindste Detailler. Men at