Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
land har en lille Kakerlakart fra Asien fordrevet en større, indenlandsk
Form. I Skotland er Misteidrosien (n. Dobbeltrosten) i den sidste
Menneskealder taget stærkt til i Antal paa Bekostning af Sangdroslen
(n. Maaltrosten), som er ble ven langt sjældnere; og i Dele af de for-
enede Stater har en Svaleart ligeledes fortrængt en anden, nærstaaende
Form. Visse Bjærgvarieteter af Faar æder Græsset bort for andre
Bjærg varieteter, saaledes at Faareopdrætterne maa holde hver Va-
rietet for sig, hvis han ikke vil risikere, at det ene Hold dør af Sult.
Og saaledes kunde der — særlig hvis man medtager Planterne —
anføres en Mængde Beviser paa, at Tilværelseskampen — hvor haard
den end ellers kan være — raser haardest mellem Individer af nær-
staaende eller, som i sidste Tilfælde, af samme Art.
At det maa være saa, er i og for sig naturligt nok; thi Individer
af samme eller nærbeslægtede Arter vil mere eller mindre udfylde
den samme Plads i Naturens Husholdning, foretrække de samme
Opholdssteder, opsøge den samme Føde og udsættes for de samme
Fjender og Farer. Hvis altsaa en Art eller Race har nogen, om end
nok saa ringe Fordel fremfor sine nærmeste Konkurrenter, f. Eks. i
sin Evne til at modstaa Klimaets Indflydelse, til at finde Føde, til
at undgaa Farer eller til at leve længere og formere sig yppigere, vil
den tage stærkere til i Mængde end Medbejlerne. Nogen direkte, le-
gemlig Kamp, hvori den stærkere Part dræber den svagere, behøver
slet ikke at finde Sted — selv om dette i nogle Tilfælde sker; thi
mange andre Faktorer end de rent fysiske Kræfter virker bestem-
mende for Eksistensen. Kampen i Planteriget gør dette særlig ind-
lysende. For at anføre et Par Eksempler efter Darwin: »Saar man
forskellige Hvedevarieteter sammen, og man saa gensaar den Blan-
ding, som den første Udsæd har givet, vil nogle af de Varieteter, der
bedst passer til Jordbunden eller Klimaet, eller de, der af Naturen
er de givtigste, trives fremfor de andre, give mere Sæd, og som en
Følge heraf vil de i Løbet af nogle faa Aar ganske have undertrykt
de andre Varieteter. For at vedligeholde en bestemt Blanding af
saa yderst nær beslægtede Former som de forskelligt farvede Ærte-
varieteter maa man hvert Aar indsamle Frø af hver Art for sig og
ved Saaningen blande dem i et bestemt Forhold; thi regulerede man
ikke den saaledes blandede Udsæd, vilde man Aar for Aar avle min-
dre og mindre af de svagere Sorter og til sidst slet intet.<<
Hvorfor den ene Varietet eller Art i hvert enkelt Tilfælde over-
vinder den anden — ja det er i Regelen et meget indviklet Problem,
som kun kan løses ved grundig at lære hver enkelt Organismes indre
og ydre Livsforhold at kende, indtil de mindste Detailler. Men at