Naturens Vidundere

24 magt fuldtud værdig, havde aabnet Rækken af den sidste Menneske- alders Dybhavsforskninger, fulgte de fleste andre civiliserede Nationer efterhaanden i Kølvandet, — Danmark som bekendt med sin Ingolj- Ekspedition 1895—96 i Farvandene omkring Island-Grønland. Alle har de, hver paa sin Vis, haft deres Betydning, og særlig har de nye- ste Ekspeditioner ved forbedrede Undersøgelsesmetoder og finere Ap- parater i mange Henseender udviklet et mere indgaaende Kendskab til Oceandybdernes Natur, — ja, den tyske Dybhavsekspedition 1898—99 med Damperen »Valdivia« under Professor Chun’s Ledelse har endogsaa indsamlet saa anseligt et Stof, at Bearbejdelsen, der endnu langtfra er afsluttet, er overdraget til 61 forskellige Speciali- ster. ----Men for dem alle er og bliver Challengers Kæmpearbejde dog den fælles Grundmur, hvorpaa de kun kan bygge videre. Stil- arten kan de vel »modernisere«, og Tilbygninger kan ske; — men Grunden lagdes ved Challenger-Ekspeditionen, og derfor vil denne til evige Tider staa som Dybhavsforskningens historiske Ophav og klassiske Urtype. * * * Vi skal ikke her gaa ind paa at omtale de enkelte Dybhavsekspe- ditioners Metoder og Resultater, men vil nøjes med at give et Hel- hedsindtryk af det fantastisk sære Liv, der rører sig paa Oceanets Bund og i dets dybe Vandlag — saaledes som det er bekendt fra det Udbytte, Undersøgelsesapparaterne har bragt for Dagen — frem for alle Trawlen (Fig. 9), der slæbes langs Bunden, og de fine pelagiske Net eller Planktonposer (Fig. 10), der indsamler de i Vandet drivende, »pelagiske« Organismer, der med et fælles Navn kaldes Plankton eller »Svæv«, og som kan være ret store Dyr, som f. Eks. vore Vandmænd, men oftest er utallige, mikroskopisk smaa Planter (Alger) og Dyr (Fiskeæg, Smaakrebs, Larver, encellede Dyr o. s. v.). Hvad der navnlig er af mere almen Interesse, er de vidunderlige Tilpasninger i Dybhavsdyrenes hele Organisation, der har gjort det muligt for disse Dyr at eksistere under Forhold, som vilde virke dræ- bende paa hvilke som helst andre Væsener. For straks at tage det maaske mest afgørende Træk i de Livs- betingelser, Dybhavsdyrene er udsatte for, skal nævnes det uhyre Tryk af den mægtige Vandmasse, der hviler over dem. Wyville Thom- son beregnede, at et Menneske, sænket et Par Tusind Favne ned i Havet, vilde have over sig paa hver Kvadrattomme en Vægt sva- rende til en Snes Lokomotiver, hvert forspændt et langt Godstog, belæsset med Jernbaneskinner! Det vil sige, at Mennesket under et