Naturens Vidundere

306 Reder, men kun for at nyde Livet i hverandres Selskab og tilbringe Dagen med Leg efter nogle Timers Arbejde for at samle sig Føden. Endelig har vi i Fuglenes Vandringer en uhyre Udfoldelse af gen- sidig Hjælp. Dette Emne er saa vidtløftigt, men er ikke desmindre blevet saa mangelfuldt forsket. Det frembyder saa mange slaaende Eksempler paa Fuglenes Anlæg for gensidig Hjælp — navnlig ved Vandringerne — at hvert enkelt vilde kræve et særligt Studium, og jeg maa derfor opgive her at komme ind paa Enkeltheder. Kun vil jeg kortelig henvise til de talrige og livlige Sammenkomster, der altid foregaar paa samme Sted og kort, førend Fuglene tiltræder deres Van- dring mod Nord eller Syd. Flere Dage i Træk — undertiden en hel Maaned — kommer de sammen en Timestid hver Morgen, før de flyver ud og søger efter Føde. Hvis Skaren paa Vandringen overfaldes af Storm, fører den fælles Fare Fugle af de mest forskellige Arter sammen. Der er ofte bleven fortalt, de større i* ugle bærer de mindre paa Flugten over Middelhavet, men dette er dog tvivlsomt. Dog er det bevist, at de mindre Fugle slutter sig til de store paa Rejsen. L. Buxbaum har saaledes flere Gange set, at der fløj Lær- ker midt i og ved Siden af Tranernes Træk. * * * Gaar vi nu over til at tale om Pattedyrene, ser vi straks, hvor uhyre stort Tallet paa de selskabelige Arter er i Forhold til de usel- skabelige. Højsletterne, Alpestrøgene, den gamle og den nye Verdens Stepper er befolkede med uhyre Hjorde af Hjorte, Antiloper, Bøfler, vilde Geder og Faar, som alle hører til de selskabelige Dyr. Sammenslutning og gensidig Hjælp er almindelig Vedtægt blandt Pattedyrene. Selv blandt Rovdyrene findes der selskabelige Til- bøjeligheder, og det er kun Kattefamiljen — Løver, Tigre, Leoparder o. g< v> .— der kan nævnes som en Afdeling, der absolut foretrækker Isolering fremfor Selskab, og som kun sjældent ses endog i smaa Flokke. Alligevel er det ogsaa blandt Løverne Skik at jage i Fælles- skab. Ogsaa de to Familjer, Desmeren og Væselen kan anføres som Eksempler paa isoleret levende Dyr; ikke des mindre véd man be- stemt, at den almindelige Væsel før i Tiden var selskabelig anlagt; den saas f. Eks. i Skotland og i Kanton Uri i Schweiz i store Flokke. Den store Hundestamme er ualmindelig selskabelig, og det er karakteristisk for dens talrige Arter, at Dyrene slutter sig sammen for at jage. Som bekendt samler Ulvene sig i Flokke i samme Øje-