Naturens Vidundere

311 er de livlige og hengivne til Leg, de slutter sig med Lethed til andre Arter og har naaet en høj intellektuel Udvikling. Ved Anlæget af deres Byer, som altid ligger ved Bredden af Floder eller Indsøer, tager Bæverne omhyggelig Hensyn til Vandets Stigen og Falden. Deres hvælvede Huse, der er bygget af Ler og Siv har særskilte W. C. Rum for Ekskrementerne, og deres Opholdsrum er om Vinteren belagt med Tæpper; de er varme, men dog godt ventilerede. Bæ- verne, der som enhver ved, har en sjælden elskværdig Karakter, lever og dør — Slægt paa Slægt — i deres sindrig byggede Byer og Dæm- ninger (Fig. 167) uden at kende til andre Fjender end Odderne og Mennesket og illustrerer paa den mest slaaende Maade, hvad gen- sidig Hjælp betyder for Artens Sikkerhed, for de selskabelige Vaners Udvikling og for Intelligensen. Lad mig endnu blot nævne, at vi hos Bæverne, Moskusrotten og andre Gnavere finder et Træk, der er karakteristisk for det menneskelige Samfund, nemlig Arbejde i Fæl- lesskab. Liv i Samfund er ogsaa Reglen i Hestenes store Familje, der om- fatter Asiens vilde Heste og Æsler, Zebraerne, Mustangerne, Pampas- sletternes Cimmarones og Mongoliets og Sibiriens hal wilde Heste. De lever alle i talrige Sværme, der hver især bestaar af flere Grupper, indeholdende flere Hopper under en Hingsts Førerskab. Disse den gamle og ny Verdens talrige Beboere, der gennemgaaencle er daar- ligt udrustede til at modstaa deres mange Fjender og de ugunstige Klimaforhold, vilde snart være forsvundne fra Jordens Overflade, hvis de ikke havde haft deres selskabelige Evner. Saa snart et Rov- dyr nærmer sig, slutter straks flere Hold sig sammen, forjager Fjen- den og forfølger ham i mange Tilfælde, og hverken Ulven eller Bjør- nen, ja ikke engang Løven kan bemægtige sig en Hest eller Zebra, undtagen naar disse Dyr er blevet skilt fra Flokken. Naar Ilden raser i Steppernes tørre Græs, samler de sig ofte i Flokke paa hen- ved 10,000 Individer, og naar Snestormen jager hen over Steppen, holder hver Flok sig tæt sammen og søger at naa et beskyttet Sted. Men hvis den gensidige Tillidsfølelse svækkes, eller der opstaar Panik blandt Hjorden, saa den opløses, omkommer de fleste af Hestene, og de, der kommer levende fra Katastrofen, findes senere halvdøde af Udmattelse. Sammenslutning er disse Dyrs virksomste Vaaben i Kampen for Livet, og Mennesket er deres farligste Fjende. Efter- haanden som Mennesket formerede sig, valgte vor hjemlige Hests Forfædre at ty til de vildeste, mindst tilgængelige Steder ved Thi- bets Grænser, hvor de endnu lever omringet af Rovdyr og under et