Naturens Vidundere

42 Ofte er Overfladen af Larvernes Kropringe ru og flosset, min- dende om smaa Knuder og Ujævnheder paa Bark, og da Larven til- med som Regel kun æder om Natten og om Dagen sidder ubevæge- lig, strittende ud i Luften, bliver den endnu vanskeligere at opdage. — I Virkeligheden er Maalerlarver, takket være deres ypperlige Be- skyttelseslighed, særdeles almindelige Dyr; men af nævnte Grund læg- ger vi sjældent Mærke til dem, — og det samme gælder tildels Fug- lene, om end deres Syn er skarpere end vort. I mindst lige saa høj Grad som hos Larverne er minutiøs Beskyt- telseslighed udviklet hos de fuldvoksne Sommerfugle. Om en i Afrika almindelig udbredt Art fortælles det, at dens Vinger paa Undersiden — der i Hvilestilling holdes opefter og altsaa er synlig — varierer i Farve og Tegning efter Jordbunden paa de forskellige Lokaliteter. Saaledes har de Arter, der lever i Senegambien, hvor Jorden bestaar af rødligt Sand eller jærnholdigt Ler, en tilsvarende mørkebrun Farve paa Undersiden af Vingerne, medens de, der lever i Kamerun, hvor Jorden mest bestaar af lysebrunt Ler iblandet med smaa Kvarts- korn, har lysebrune Vinger med mange smaa hvide Pletter; og saa- ledes varierer Farven fremdeles i de forskellige Egne, svarende til Jordbundens Farve vekslen. Hos mange Sommerfugle ligner Vingernes Underside et vissent Blad; men hos ingen er dog denne Lighed større end hos »Bladsommer - fuglene« (Sommerfugleslægten Kallima), en i Indien og paa de ost- indiske Øer meget almindelig Slægt, hvis Arter er særdeles talrigt udbredte. Dette er intet Under; thi vanskeligt kan man tænke sig et Dyr bedre skjult for sine Fjender netop i de Øjeblikke, da det er mest udsat, nemlig medens det hviler (Fig. 29). Den berømte engelske Biolog Wallace lagde under sit mangeaarige Ophold i det malayiske Ørige nøje Mærke til disse interessante In- sekter og fortæller derom: »Det er temmelig store og iøjnefaldende Sommerfugle, orange og blaalige paa Oversiden. Deres Flugt er hur- tig. Helst opholder de sig i tørre Kratskove, og de har den Vane al- tid at sætte sig, hvor der er noget dødt, vissent Løv. Vingernes Form og Farve samt Insektets Stilling er da en saadan, at det danner en absolut nøjagtig Kopi af et dødt Blad. Denne Virkning opnaas ved, at Sommerfuglen altid anbringer sig saaledes, at Bagvingernes korte, halelignende Forlængelse netop berører Grenen og danner ligesom en Bladstilk. Fra denne løber en mørk, buet Linie fremefter til Forvin- gens forlængede Spids, lignende et Blads Hovednerve, og paa begge Sider af denne er der skraa Linier, dannede dels af Vingernes Ribber, dels af Far veskatteringer, søm ligner et Blads sædvanlige Nervefor-