Naturens Vidundere

41 lemamerika, hvor han gjorde en Mængde overordentlig interessante biologiske »Studier i Marken«. Belt beskriver en Afdeling Hærmyrers Tog gennem en Skov, hvor de fortærer alle de Insekter, de kan faa fat paa undervejs; og han fortsætter saa: »Jeg blev meget overrasket over en grøn, bladlig- nende Græshoppes (Fig. 27^ Optræden. Dette Insekt stod ubevæge- j lig midt i en Sværm af I Myrer, af hvilke man- Fig. 27. Græshoppe, med bladlignende Forvinger, ge løb hen over dets Ben uden at lægge mindste Mærke til, at der var Føde lige for Næsen af dem! Saa instinktmæssig vidste Insektet, at dets Redning afhang af dets Ubevægeliglied, at det lod sig løfte op og igen sætte ned mel- lem Myrerne uden at gøre det ringeste Forsøg paa at flygte.« Nogle af de mest slaaende Beviser paa minutiøs Tilpasning til bestemte Omgivelser — og Beviser, som enhver selv vil kunne gaa efter (Fig. og supplere — finder vi hos Maalersommerjuglenes Larver 28), der nøje ligner Kvistene af de Træer, hvis Blade de lever af. Medens de ikke æder, stritter de stift ud fra Grenen og klamrer sig kun fast med det bageste Par Sugevorter. I denne Stilling forbliver de ubevæge- lige i Timevis, og Ligheden med en Kvist er da yderst skuffende. Saale- des fortæller en Zoolog, der i tredive Aar havde samlet Insekter, hvorledes han engang lod sig saa grundigt narre af en saadan Maalerlarve, at han hen- tede sin Havesaks for at klippe et Sideskud af et Blommetræ i den Tro, at han havde overset det ved Beskæ- ringen. Kvisten viste sig da at være en tre Centim. lang Maalerlarve! Han sin Familie hen til Træet og angav endogsaa Dyrets Plads in- Fig. 28. Birkemaaler-Larver. førte den for en Kreds med seks Centim. Tværmaal; men ingen kunde op- dage nogen Sommerfuglelarve!