Naturens Vidundere

59 den eventuelle Fjende, og Poulton fortæller da ogsaa, at han i en Fart trak sin Haand til sig, første Gang han vilde gribe en saadan Larve. Muligvis vil en eller anden Læser smile mistroisk og tillægge de Biologer, som heri ser et Eksempel paa Forklædning, en alt for liv- lig Fantasi; og usandsynligt er det vel heller ikke, at Fantasien un- dertiden har spillet en noget for stor Rolle paa Mimicry-Fænomener- nes fristende Omraade og har set sindrige Forklædninger i Naturen, hvor der maaske foreligger en ren »Tilfældighed« eller os ukendte Aarsager. Men i saa Fald har vi intet bedre Middel til at prøve Tyd- ningens Rigtighed end de Forsøg, enhver let kan gøre,— nemlig at se efter, hvorledes larveædende Dyr opfatter en saadan »slangelignende« Larve som den omtalte Dueur tsværmers. Saadanne Eksperimenter er ogsaa bievne gjorte og gennemgaaende med det Udfald, at Fjenden — insektædende Fugle og Firben — forskrækket trak sig tilbage og derpaa betænkte sig to Gange, inden den gik angrebsvis frem. Da Fuglene og Firbenene i disse Tilfælde var lukkede inde i et Bur, kan man have Lov til at formode, at de- res Betænkninger ude i det fri, hvor der er anden Føde at faa fat i rundt om, vilde være endt med den resignerede Beslutning hellere at se sig om efter et mindre faretruende Bytte. Poulton skildrer et af sine Fodringsforsøg med den nævnte Larve omtrent saa1 edes: Jeg gav et stort grønt Firben en fuldt udvoksen Larve og passede nøje paa i Nærheden. Firbenet havde aabenbart Mistanke og var i Begyndelsen angest for at angribe Sommerfugle- larven, der stadig indtog samme afskrækkende Stilling. Firbenet gik tappert paa, men trak sig saa atter tilbage; men for hver Gang det gik frem, kom det nærmere til Larven. Efter at dette havde gentaget sig flere Gange, uden at der endnu var sket noget, blev Firbenet dri- stigere og vovede sig til at bide forsigtigt i Larvens Hoved. Hurtigt løb det igen tilbage, men da det ikke opdagede noget mistænkeligt, gik det paany frem og gav den et noget kraftigere Bid. Efter saaledes at have bidt den forsigtigt nogle Gange, syntes Firbenet beroliget og fortærede Larven paa sædvanlig Vis. — Ofte havde jeg givet det samme Firben andre lige saa store Larver, og de blev altid grebne og spiste uden mindste Ceremoni, og jeg har aldrig set et Firben vise saa megen Forsigtighed som ved denne Lejlighed. Ogsaa inden for Hvirveldyrenes Række kendes Eksempler paa Mi- micry. Dog er Forklædningsfænomenerne her langt sjældnere end hos Insekterne, hvor de for det første er mere nødvendige for Artens Bestaaen, og hvor dernæst hele Legemets Organisation yder langt