Naturens Vidundere
Forfatter: J. O. Bøving-Petersen
År: 1911
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
G 6
lignende, men i hele sin indre Organisation vedbliver den at være
et Pattedyr. Dette er nu saare forstaaeligt ud fra Afstamningstan-
kens Principper: Arvelighed og Tilpasning, medens det efter enhver
anden Antagelse bliver uforklarligt, hvorfor Organer, der dog udfø-
rer samme Virksomhed, altsaa har fælles fysiologisk Betydning, ikke
ogsaa har ens anatomisk Bygning.
Tusinder af Eksempler vilde kunne anføres med samme Gyldig-
hed. Saaledes vil en Betragtning af forskellige Pattedyrlemmer (Fig.
47) føre til lignende Resultat: Gribehaanden hos os og hos Aberne,
Gravepoten hos Muldvarpen, Springbenet hos Kænguruen, Løbefoden
Fig. 48. Forlemmer af Hvirveldyr. Fra venstre til højre: Fisk, Krybdyr (Skildpadde), Fugl,
Hval, Hest, Sæl, Hund, Muldvarp, Flagermus, Abe, Menneske.
hos Hesten, Luffen hos Hvalen, Flagermusens Vinger — alle er de
Omdannelser, Tilpasninger, af en fælles nedarvet Grundtype. Kort sagt:
de er alle, hvad man i Biologien kalder homologe Organer. Ja man
kan trække denne indre Lighed i Bygning endnu videre til i Grund-
trækkene at gælde alle Hvirveldyrlemmer (Fig. 48).
Et andet interessant Eksempel paa forskellig Tilpasning af en og
samme Legemsdel til forskellig Levevis viser vedføjede Figurer af
Hvirveldyrvinger (Fig. 49). Hos Flagermusen er det de fire stærkt
forlængede Fingre, der støtter Flyvehuden; hos Fuglene er Fingrene
derimod ganske korte, og det er her Over- og Underarmen, som ud-
gør Vingernes væsentligste Skeletdele, og endelig var Vingerne hos
de uddøde Flyveøgler dannede paa en ganske anden Maade, nemlig
ved en overordentlig stærk Forlængelse af en enkelt Finger som Støtte
for Kropsidens Flyvehud.