Naturens Vidundere

G 6 lignende, men i hele sin indre Organisation vedbliver den at være et Pattedyr. Dette er nu saare forstaaeligt ud fra Afstamningstan- kens Principper: Arvelighed og Tilpasning, medens det efter enhver anden Antagelse bliver uforklarligt, hvorfor Organer, der dog udfø- rer samme Virksomhed, altsaa har fælles fysiologisk Betydning, ikke ogsaa har ens anatomisk Bygning. Tusinder af Eksempler vilde kunne anføres med samme Gyldig- hed. Saaledes vil en Betragtning af forskellige Pattedyrlemmer (Fig. 47) føre til lignende Resultat: Gribehaanden hos os og hos Aberne, Gravepoten hos Muldvarpen, Springbenet hos Kænguruen, Løbefoden Fig. 48. Forlemmer af Hvirveldyr. Fra venstre til højre: Fisk, Krybdyr (Skildpadde), Fugl, Hval, Hest, Sæl, Hund, Muldvarp, Flagermus, Abe, Menneske. hos Hesten, Luffen hos Hvalen, Flagermusens Vinger — alle er de Omdannelser, Tilpasninger, af en fælles nedarvet Grundtype. Kort sagt: de er alle, hvad man i Biologien kalder homologe Organer. Ja man kan trække denne indre Lighed i Bygning endnu videre til i Grund- trækkene at gælde alle Hvirveldyrlemmer (Fig. 48). Et andet interessant Eksempel paa forskellig Tilpasning af en og samme Legemsdel til forskellig Levevis viser vedføjede Figurer af Hvirveldyrvinger (Fig. 49). Hos Flagermusen er det de fire stærkt forlængede Fingre, der støtter Flyvehuden; hos Fuglene er Fingrene derimod ganske korte, og det er her Over- og Underarmen, som ud- gør Vingernes væsentligste Skeletdele, og endelig var Vingerne hos de uddøde Flyveøgler dannede paa en ganske anden Maade, nemlig ved en overordentlig stærk Forlængelse af en enkelt Finger som Støtte for Kropsidens Flyvehud.