Naturens Vidundere

Forfatter: J. O. Bøving-Petersen

År: 1911

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
69 bage; men det er dog kun hos Aberne, at denne større Bevægelig- hed er Regel. Gaar vi længere ned i Dyreriget, tiltager Hudmusku- laturens Brugbarhed stærkt; vi har f. Eks. alle lagt Mærke til, hvor- ledes Hestene bortjager Fluerne ved at skubbe Kroppens Hud frem og tilbage. Ogsaa Ørelappens Muskler er hos os til Stede ligesom Hudens, men — atter med individuelle Undtagelser — i saa svag Tilstand- at de ikke kan virke. Det samme er Tilfældet hos de menneskelig- nende Aber, »Skovmændenec, men derimod ikke hos andre Aber. Fødderne er hos alle nyfødte saa stærkt indaddrejede, at Fodsaalerne næsten vender mod hinanden. Denne Ejendommelighed — der er endnu mere fremtrædende hos Fosteret — minder paafaldende om Fodstillin- gen hos Aberne, hvor Fødderne som bekendt holdes krummede paa til- svarende Vis, hvilket gør det lettere for dem at fatte om Grenene. Gaar Aberne paa jævn Grund, træder de hovedsagelig paa Fodsaalens ydre Rand; — men netop det samme er Tilfældet hos Barnet, naar det be- gynder at lære at gaa. I Hændernes og Armenes For- hold er der hos smaa Børn Træk, Fig. 50. Et 10 Dage gammelt Barn. som senere udviskes. Det har saaledes vist sig ved Iagttagelse og Eksperimenter, at vor Haands Gribekraft er overraskende stærkt udviklet ved Fødselen og i de første Uger efter denne — og langt større, end det paa dette Trin udkræves for dens Anvendelse. Gen- tagne Forsøg har vist, at ganske spæde Børn, ophængte som Fig. 50 anskueliggør, kan bære deres egen Vægt i et Tidsrum fra en halv til over to Minutter, ofte uden at give hverken Skrig fra sig eller andre Tegn paa Ubehag! I Armenes Haarbeklædning finder vi, saa uvæsentlig denne Ka- rakter end kunde synes, interessante Forhold (Fig. 51). At hele vort Legeme med Undtagelse af ganske enkelte Dele er svagt haarklædt, er en almindelig bekendt Sag; men mindre paaagtet er det, at vore Haar saavel paa Over- som paa Underarmen vender Spidserne udad mod Albuen, — en Ejendommelighed, der ellers kun genfindes hos visse Aber. Dér maa den tydes som en Tilpasning til disse Dyrs Liv