Industriudstillingstidende 1852

64 Alandinger. Naalemageriet vedkommende. — Stam- pen var endnu ikke bekjendt i Aaret 1568. De forste Knappenaale bleve flagne paa fri Haand med en jammer I Nürnberg blev den bekjendt imellem 1680 og 1690. Hidtil havde en Ar- bejder daglig flot kunnet levere 4000Naale; ved Hjælp af Vippen bragte han det til 10,000, øg en Virtuos flal i AugSburg daglig have leveret 14,000 Stykker. Papirmageriet. — I Aaret 1663 er- holdt England fra Frankrig for 100,000 Pd. Sterl. Papir, og tog desuden en stor Mængde sra Holland. Ved et Forbud imod at begrave de Dode i Linned, sparede England aarlig idet- mindste 200,000 Pd. Klude til Papirfabricationen. Tilladelsen til at samle Klude blev i Bremen først betalt med en Ducal, derefter med 10 Daler, derpaa med 65 Daler og endelig med 230 Daler. ___Spanien overlod tidligere Genua fine Klude og ind sorte derfra i Aaret 1720 for 500,000 Piaster Papir. De tydste Papirmagere undskylde ofte deres siette Varer med Va.idets siette Besiaffenhed, ligesom Fusterne iblandt Bryggerne og Farverne. Hollænderne levere i Reglen det bedste Papir, og have dog det fletteste Vand; men det ledes saaledes igjennem Ror, at alle Ureenligheder af- sætte sig og filtreres. Strømpestrikkeri. I Aaret 1778 lærte i Hannover en Schweizer, ved Navn Dubois, en as ham opfunden Methode at strikke med Naale. For enhver Times Underviisning tog han en Daler, og i Løbet af 12 Timer kunde sorsijellige Personer paa engang lære Kunsten. Forbedringen bestod især deri, at enhver Strikke- pind havde en lille Hage paa Enden, hvormed Masten, saasnart den var strikket, droges ned, hvorved Arbejdet lettedeS og paasiyndtes. En Geheimeraad Bremer lod endeel Piger paa sin Bekostning lære at strikke paa betwe Maade. Strikningen menes at være opfunden i Skot- land 1527. Englænderne paastaae Spanierne have opfundet denne Kunst, der blev bekjendt i England 1564. I Berlin strikkede man Strømper 1590. De første strikkede Strømper (af Silke- bar i Frankrig Henrik II. ved sin Datters For- mæling , og i Englaud Dronning Elisabeth. Notitser. Paa Udstillingen sees adskillige ægte Perler, navnlig er Hr. Juveleer Dahls Damesykke prydet med saa- danne. Vi vide ikke, om Perlers Pris nuomstunder bestemmes paa samme Maade, som i gamle Dage; men for et hundrede Aar siden var Beregningen saaledes: 1 Gran 1 Krone 2 — 4 — 3 - 9 - 1 Karat 16 — 2 - 64 - 3 — 144 — 4 — 256 — 5 - 400 - 6 - 576 - 7 — 784 - 8 - 1024 — Det vil heraf sees, at naar en Perle, der veieve 2 Gran, kostede 4 Kroner, kostede en, der veiede oet Dobbelte eller 4 Gr., ikke blot det Dobbelte eller 8 Kroner, men 16 Kroner. Progressionen var nemlig. Grannenes Qvadrattal. Veieve f. Er. Perlen 2 Kar. 2 Gr. (o: 10 Gr.) kostede den 10 Gange 10 Kroner, altsaa 100 Kroner; veiede den 7 Kar. 3 Gr. var Prisen 31 Gange 31 — 961 Kroner. En noget lignende Be- regning finder Sted med Hensyn til Diamanter. Notitser og Vink dette Blad angaaende ville være Red. velkomne, og modtages hos For- læggeren, Gothersgade Nr. 333. Kjøbenhavn. - S. Triers Tryk og Forlag. Trykt i Jndustriudstillings-Bpgningen i den af Maskinbygger Ed. Rissen udstillede Hurtlgpresse.