Industriudstillingstidende 1852

70 Krarup s Prøver af syet dagligt Linned — forblive uomtalte. Men — hvorfra faaer man Sagkundskab? Naar jeg nævnte mig som „ansvar- havende" Redacteur, saa tænkte jeg ikke her, som i gamle Dage, paa Reiersen og det kgl. dansie Cancelli, men paa det Ansvar, man er Sand- heden og Wrligheden stykdig; og gik jeg nu hen og tog Charcictererne: Smukt, udmærket Arbeide, smagfuldt arrangeret o. s. v. i een Hat, og lagde Udstillingsnumrene i en anden Hat, saa kunde jeg vel give ethvert af de omhandlede Dame- arbeider en upartisk Charaeleer; meit ganske ærligt var det ikke, og faaledes finite denne Methode, mener jeg, hvor nem den var, ikke bestastc med mit Ansvar. — Naar jeg i mine yngre Äar Mrddhcte hf Eramen i et Pigeinstitut, hændte det sig unbertiden, naar der ingen Præs t var tilstede, at jeg blev anmodet om at give Eleverne Eharatterer imedens de overhørtes i en eller anden almindelig Skolegjenstand. Min Foielighed i saa Henseende fremkaldte da stundom en yderligere Opfordring til mig, at jeg ogsaa skulde give Eharaclerer for de freuilagde Haand- arbeider, saasom Navneklude, Perlepunge, strik- kede Seler o. s. v. Hvad gjorde jeg saa? Jeg tog en Lærerinde med hen til Pyntebordet, indviklede hende i en gemytlig Passiar om Silke og Perler, og forstod saa snildt at manoeuvrere med hende, at det egentlig var hende og ikke mig, der gav Characteren, ihvorvel jeg gik af med Wren, og blev anseet for et Vidunder af Kjender i alle Retninger, saamegct mere, som jeg gav hitter gode Characterer, og med tilsyneladende streng Samvittighedssuldhed gjorde en subtil For- sijel imellem uigf og ug? — Men naar jeg saa kom hjem, saa skrev jeg pieblikkeligen en Ar- tikel til „Politivennen" eller et andet saadant Datidens Oppositionsblad, hvori jeg som „Jud- serider" ankede over, at der ikke var Damer i Skolecommissiotten, forat kuime bedømme Pigernes Haandarbeide. Hiint Fif med Lærerillden fan jeg nu ikke retvel anvende i Udstillingsbygningen, og Redac- tionen har — desværre! ingen qvittdelige Mcd- arbeidere. Derfor er jeg, som sagt, forlegen med mig selv, naar jeg ligesom ved en Magne hendrages til Damearbeiderne; thi som blot Be- stuer tor jeg ikke tage dem i Diesyn, jeg sial jo gjore det som Bedømmer ogsaa, for at kunne afsige en motiveret Kjendelse. Vel kunde jeg nu i min Rod henvende mig til Cousine Lotte og bede om hendes velvillige Assistance; men hun er, til mit store Uheld, ikke i Byen for Dieblikket, og jeg maa befrygte, at førend hurl kommer, er Udstillingstiden forbi. — Jeg har derfor kun den sidste Udvei tilbage, den nemlig: at adressere mig til Damerne selv og bede dem komme mig til Hjælp, om ikke for min Skyld, saa for Sagrns Skyld. Ethvert Bidrag vil blive modtaget med Taknemmelighed og be- nyttet need al mutig Discretion. Som Ned. af et andet Blad har jeg gjort den Bemærkning, at det gjerne er Damer, som beære fremsatte Gaader og Charader med Op- losning. At bedømme et qvindeligt Haandarbeide koster vel ikke mere Hovedbrud, end at oplose en Gaade. Skulde der da ikke iblandt de mange Tusinde Besøgerinder, men navnlig iblandt dustriudstillingetts „Deeltagerinder" findes en Etteste, som vil iildlade sig paa en mild Be- dømmelse af Søstrenes Arbeider? Lidt om Modehandlere. Ved en meget naturlig Jdeeforbindelse kom jeg, ved nylig at omtale Damepynt, til at tænke paa en eiendommelig Art af Næringsdrift, nemlig paa Modehandlerne. Disse have, saavidt jeg veed, intet Laug, og jeg troer, de kunne be- ttyttes til at bevise, at Laugsindretningen for« attlediger dyrere Arbeider m. fl. Ulemper. Mange Damer kunrie uben Tvivl forfærdige deres Stads lige saa zirligt som nogen Mode- handler er i Stand til at levere det; men de kjobe det ikke destomindre dog af Modehandlerne, fordi, som de meget rigtig sige, de selv ikke vare i Stand til at gjore det billigere, og altsaa Intet 1 havde for deres Arbeide. Saa underligt, som