Motorcyklen og dens Behandling

83 atter trykker Knoppen A nedad, forhindrer Læderskiverne F Olien i at vende tilbage til Oliebeholderen, saa at den gennem Kugleventilen G tvinges ned i Krumtapshuset. Nedenunder Kuglen G er anbragt en Spiralfjeder, som holder den i en Stilling, som forhindrer, at der suges Luft i Stedet for Olie ind i Pumpen. Pumpestemplet kan efter- ses, naar man afskruer den moletterede Møttrik B, og Kuglen og Læderskiverne kommer man til ved at af- skrue Møttriken I. En saadan Oliepumpe — med eller uden Hane — er dog endnu en ret primitiv Smøremekanisme, som let giver Anledning til Misbrug. Da man ikke kan se den Oliemængde, som tilføres Maskinen, bliver det simpelthen en Følelsessag, om Motoren har Olie nok, og selv en ikke uøvet Motorcyklist vil let, naar hans Maskine af en eller anden Grund ikke trækker rigtig godt, lade sig for- lede til at give to, tre Pumpeslag efter hinanden, hvorved han blot foraarsager Oversmøring, d. v. s., der kom- mer saa megen Olie i Krumtapshuset, at en Del deraf trænger forbi Stempelringene op ovenover Stemplet, hvor den forbrænder til Kul, som sætter sig som en skadelig Skorpe paa Stempel og Cylinder vægge, Ventiler, Tænd- rør o. s. v. Og selv om han modstaar Fristelsen hertil, ligger der dog en vis Fare for uregelmæssig Smøring deri, at Olien sendes til Motoren i Pumpeslag; man risikerer let at køre for længe mellem to Pumpeslag, og derefter følger en hel Pumpefyldning paa een Gang. Med denne Slags Smøreapparater gælder det derfor som en Hovedregel: lidt, men tidt! En betydelig Forbedring er det s. k. „halv-automatiske Draabesmøring,“ hvorpaa Fig. 56 viser et meget smukt Eksempel. Smøreapparatet bestaar i Hovedsagen af to Dele: den ene (tilvenstre paa Afbildningen) er en Pumpe- støvle af Metal af temmelig stor Diameter, forbunden med og befæstet til den almindelige Oliebeholder. I Bun- Jen af Pumpestøvlen er et Filter, hvorigennem Olien 6»