Motorcyklen og dens Behandling

46 dernæst af endnu et langt, men lige Rør, som rækker bagud og som er forsynet med flere Rækker smalle, skraatstillede Aabninger. Konstruktionen fremgaar iøvrigt klart af Fig. 32. I Fig. 33 viser vi et Par Billeder af Clair-Lyddæm- peren, som bestaar af en cylindrisk Kapsel, hvori der er anbragt nogle Blikskaale, som passer indeni hinanden paa en saadan Maade, at der kun bliver et lille Mellem- rum mellem hvert Par Skaale. Hver Skaal har et pas- sende Antal Huller; Hullerne i den første Skaal ligger diametralt for Hullerne i den anden Skaal o. s. v., saa at Udblæsningsgassen maa gaa i Zig-Zag gennem Lyd- dæmperen. Antallet af Skaalene og Størrelsen af Hul- lerne vælges i Forhold til Motorkraften. I Fig. 34, som viser Dunlop-Lyddæmperen, er en Del af det midterste Rør tænkt bortskaaret for at vise Virkemaaden af Ejektorpiben. En Del af Udblæsnings- gassen gaar direkte med stor Hastighed ud gennem Piben og frembringer derved et Vakuum i det midsterte Rør og i Kammeret for Enden af Lyddæmperen. Den største Del af Udblæsningsgassen ekspanderer hurtigt i det forreste store Kammer og træder derefter gennem Væggene ud i det bageste Kammer for at ophæve Vakuum, og gaar saa i en jævn Strøm gennem det midterste Rør ud i det Frie. Karburatoren. Vi kommer nu til et af de vigtigste Biorganer ved vor Benzinmotor, nemlig Karburatoren eller „Gas- værket“, som man ogsaa kunde kalde det. Vor Motor er jo, som vi ved, en slet og ret Gasmaskine, og naar vi ikke driver den med almindelig Kommunegas, er det, fordi denne Gas til sin Opbevaring i sammenpresset Til- stand (for at kunne medføre passende store Mængder) vilde kræve tunge Beholdere af Staal ligesom de bekendte Kulsyreflasker, hvorved vi i Virkeligheden ikke vilde