Motorcyklen og dens Behandling

73 ning fra Kondensatorens Slutpol til en Afbryder, hvis anden Pol er i Forbindelse med Masse. Naar Afbryde- ren er „til“, gaar den primære Strøm gennem den direkte til Masse, uden at passere den roterende Af- brydermekanisme, og der induceres da ingen højspændt Strøm og fremkommer ingen Gnister i Tændrøret. Det er altsaa egentlig ikke korrekt, at man kalder den Indretning, hvorved Tændingen stilles fra, for en „Afbryder“; den burde snarere hedde en „Kortslutter“; thi i Virkelig- heden kortslutter man ved den Magnetapparatets pri- mære Kredsløb. Det sekundære Kredsløb. Den frie Ende af den sekundære Bevikling staar som tidligere omtalt i ledende Forbindelse med en „Slæbering“ af Messing, som med sine Flanger af Ebonit er anbragt paa Enden af Ankerakslen modsat Afbrydermekanismen. En lille Spiralfjeder presser en Kulstift imod denne Slæbering. Kul er en udmærket Leder for Elektricitet, og den høj- spændte Strøm aftages derfor af Kulstiften. Fra „Kul- holderen“, hvori Kulstiften med Spiralfjeder er anbragt, føres Strømmen videre gennem et stærkt isoleret Kabel til Tænd- røret, hvor Strømmen skal springe over i Form af Gnister. Lynaflederen. For at der ikke ved en tilfældig Fejl i Strømledningen til Tændrøret skal ske Skade paa Ankerbeviklingen, er der ved dennes frie Ende indskudt en „Lynafleder“, i Almindelighed bestaaende af en Metalspids, som har noget større Afstand fra Apparatets Metalmasse end Afstanden mellem Spidserne paa Tænd- røret. Den elektriske Strøm vælger altid den Vej, hvor der er mindst Modstand; under normale Forhold er der mindre Modstand mellem Tændrørets Spidser end i Lyn- aflederen, og Strømmen giver derfor Gnist i Tændrøret; men hvis der f. Eks. sker et Kabelbrud, springer Gni- sten over i Lynaflederen, og Ankerbeviklingen med dens ømfindtlige Isolation bliver saaledes skaanet. Lejer og Smøring. Alle Lejer i Magnetapparatet