Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

110 Atmosfccren. hældes Ud af en Flaske med smal Hals; thi Lufttrykket holder det inde, og kun efterhaanden som der kan boble nogen Luft ind igennem Flaskehalsen, kunne tilsvarende Vandmængder lobe ud. Sættes Flaskemnndmgen ned i Vand, lober der ikke mere Vand nd af Flasken, inden der borttages, f. Eks. drikkes, saa meget Vand, at Vandspejlet kommer lavere end Flaflemmidingen. Da bobler der nogen Luft op i Flasten, og noget Vand lsber ud, men fim saa meget, at Mundingen igen befinder sig under Vandspejlet. Man har saa- ledes et Drikkekar (tit Smaakreaturer), som stadig holder samme Vandstand, saa længe der endnu er Vand i Flasken (Fig. 55). Forer et Ror fra en Vandbeholdning forst et Stykke opad og dernæst nedad saa langt, at sidst nævnte Rsrmunding er lavere end hin Beholdnings Vandspejl, og er Rsret fsrst fyldt med Vand, vil Vandet ftromme fra Beholderen gennem Roret ub ob den anden Munding. En saadnn Indretning Fig. 55. Drikkekar med uforanderlig Vandstand. kaldes en Hævert sFig. 56) og forstaas ved Hjælp af Lufttrykket. Vandet i Roret kan ikke skille sig ad og lobe nedad i hver af Rsrets Grene; thi Lufttrykket fin begge El id er vil holde Vandsøjlen samlet. Den glider derfor nedad. Lsftes hele Vandsojlen nogle mene, at Vandmængde i samlet til den tsibe, hvor den huj este Vandsojle stræber saaledes Rorets ydre Munding hsjere end Vandspejlet, glider baglængs tilbage i Vandbeholderen. Det hjælper ikke, som gore det ydre Ror vidt i den Forventning, at den dette da mmitte kunne trække den mindre Vand- tungere mamgde i Stigeroret efter sig. Det er nemlig alene Hujderne, det kommer an paa. Opad kan man ikke faa Vandet loftet med en Hævert. Dersom Faldrsret er vidt, vil Luften let boble op i Rsret. vV saa Fald bor dets Munding anbringes nede under et andet Vandspejl, saa at Lilften ikke kan komme op i Roret. Allerede Torricelli bemærkede, at Lufttrykket ikke altid var lige stærkt, og at der var en Sammen- Fig. 56. En Hævert. hæng mellem dets Forandringer og Vejrliget. Herom senere, men fra Tor- ricelliv Tid har Lufttryksmaaleren eller Barometeret været en yndet Vejr- * Profet i mangfoldige Huse. Det almtndeltge (gammeldags) Barometer (Fig. 57) bestaar af et Glasror, hvis oveiste Cube er tchmeltet, medens den nederste er ombojet og udblæst til en lille Be- holder med et lidet Hul opefter. En Del af Beholderen og Roret er fyldt med Kvik- ,olv, og oppe r Roret over Kviksølvet maa der være lufttomt. Lllfttrykket virker da