Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

118 Atmosfæren. Over Landsdelenes Varme i de forstellige Aarstider giver Fig. 61 en Oversigt. Kortene ere saaledes at forstaa, at de frumme Linier gaa igen- nem alle de Steder, der paa bemeldte Aarstid ere lige varme. Den Varme- grad, som da finder Sted, er streven med Tal ved Linien. Der vil være varmere ved den ene Side af Linien, koldere ved den anden. Ofte folger det af sig selv, til hvilken Side det er varmere, idet man lidt længere borte træffer en ny Linie. Men for at det lettere skal falde i Øjnene overalt, er der for Tydeligheds Skyld anbragt nogle -s- -s- for at angive, at der ved disse er varmere end ved den nærmeste frumme Linie, og andre Steder nogle -i ■- for at antyde, at der her er koldere end ved nærmeste Linie. I øvrigt tale Kortene selv. Dog gsres folgende Bemærkninger: Om Vinteren (o: Dec.—Febr.) har hele Landet gennemsnitlig mellem O0 og 1 °. Kun et Par store Pletter i det indre Jylland har mellem 0 ° og 4- 1 °, og ligesaa hele det indre Sjælland, samt Midten af Bornholm. Derimod har Store Bælt og Havet mellem Smaalandene over 1 °. Om Foraaret (o: Marts—Maj) har næsten hele Landet gennemsnitlig mellem 5" og 6 °. Dog har omtrent de samme to Pletter i Jylland under 5 °, og ligesaa Born- holm, medens vore sydlige Der samt Lille Bælt op imod Samso have mere end 6 °. Om Sommeren (o: Juni—Aug.) har det meste af Landet mellem 15 0 og 16 °, det inderste og nordvestlige Jylland har dog mindre end 15 °, medens vore sydlige Der, Lille Bælt og det ostlige Kattegat have mere end 16 °. Om Efteraaret (o: Sept.—Rov.) er der mindre end 8 ° i hele Jylland paa Vest- kysten og Sydostkysten nær, ligeledes en Plet i det indre af Fyen og det meste af Sjæl- lands Indre. Derimod holdes alle Kysterne opvarmede af Vesterhavet, Kattegat og Osterssen, som kun langsomt tabe deres Varme. D. Fugtigheden. En af Lufthavets Bestanddele er Vanddamp. Som Damp er den lige saa usynlig og gennemsigtig som Ilt, Kvælstof og KUlsyre; men dels er den ikke som disse til Stede i samme Mængde til enhver Tid, og dels kan den forvandles fra sin luftagtige Tilstand til draabeflydende Tange (Em), Regn eller Dllg, eller til fast Sne, Hagel eller Rim. Ved disse Forvandlinger, der ere Skyld i alle de synlige Forandringer i Lufthavet: Skydannelse, Regnbyger, Regnbuer, Ringe om Sol og Maane o. L, blive Vanddampene i Stand til at gore lange Rejser sammen med de øvrige Dele af Lufthavet fra visse Steder af Jorden til andre, og paa den anden Side kan Vandet tage Ophold af længere Varighed i Jordbllnden, i Damme, Soer, Vandlob og Havet. Da nu tilmed alt levende paa Jord- kloden, Planter og Dyr, har Vandet som uundværligt Oplssningsmiddel for de fleste Stoffer, der deltage i Stofstiftet, og ofte tillige som den stsrste Be- standdel af selve Planten eller Dyret, er Plante- og Dyrelivet i hsjeste Grad