Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
120 Atmosf«reii. Det er let at indse, at Angivelsen i rel. Fugtighed ikke altid er stor, fordi Damptrykket er stort, og omvendt. Paa en varm Sommerdag jf. Eks. 25 °) har man maaske et Damptryk paa 11*“°, langt stsrre, end man nogen Sinde kan have det om Vinteren, og dog er der ikke mere end Halv- delen af, hvad der vilde kunne være, saa at den rel. Fugtighed fim er 50%. (Sit Vinterdag (f. Eks. ved 0 °) er maaske Luften mættet med Vanddamp; den har altsaa 100 % af, hvad den kan have, og dog er Damptrykket ikke mere end 4,«'-". I det hele taget er Damptrykket i Almindelighed stsrre om Sommeren end om Vinteren; men den relative Fugtighed er i Regelen ftørre om Vinteren end om Sommeren. Der gives endnu en tredje Maade at angive Luftens Fngtighedsgrad paa. Hvis man, som ovenfor, har en Varmegrad paa 15», men kun et Tamptryk paa 9,2'"-, da vilde Luften kunne taale en Afkoling lige ned til 100 uden at tabe sin Evne til at holde Dampene i Damptilstand; men af- koles Lilften yderligere, begynde nogle af Dampene at fortættes til Vædske. Medens altsaa Luftens Varmegrad er 15 °, er dens Dampmængde en saa- dan, at der ved en Afkoling ned over 10° vilde begynde Fortætning; man siger, at Dugpunktet er 10 °, og man betegner stundom Luftens Fngtig- hedsgrad ved at angive dens Dugpunkt, o: den Varmegrad, ned forbi hvilken Luften ikke kan afkvles, ubeii at Fortætning begynder. De billigste og simpleste, men ikke just nøjagtigste Instrumenter til Maaling as rustens Fngtighedsgrad grunde sig paa ben Omstændighed, at visse Genstande af Plante- eller Dyreverdenen have den Evne at udvide sig eller trække sig sammen med den storre eller mindre Fugtighed i Luften (Menneskehaar) eller at sno sig vp eller i (Tarmsnor eller Griffelen af en vis Art af Storkencrbsfamilien). Instrumentet, der er forsynet med eil saadan Genstand, tydeliggør — stundom ved en Visermekanisme — Strækningen eller Snoningen og altsaa Fugtighedsgraden. Ofte er Instrumentet forsynet med Profetier om „tort Vejr eller „fugtigt Vejr"; men hvad enten det er inddelt med storre Omhu og angiver Fugtighedsgraden i Tal, eller det kun indeholder nævnte lose Betegnelser bliver Instrumentets Angivelser uden Værdi, naar det er anbragt i en beboet Stue eller paa et. Sted, hvor den fri Luft ikke har let Adgang til det. Paa den anden Side niaa det ogsaa beskyttes mod Sol og Regn. Nøjagtigere Maalinger af Fugtighedsgraden kan man faa ved at aflæse to Termo- metre, af hvilke det enes Kugle er omviklet med tyndt Toj vg vædet med Band nogle Minutter for Aflæsningen eller ogsaa stadig vædet derved, at en Bomuldsvcrge fra en lille Vandbeholder stadig leder Vand over paa den tojomvundne Termometerkilgle, saa- ledes som det ses af Fig. <52, der forestiller et Ophcengningsskab for det tørre og vaade Termometer. Alan kan for ovrigt i samme Skab ogsaa anbringe Maksimums-og Mini- muinstermoineteret. Jo tømre Luften er, des lettere vil Vandet fordampe fra det vaade Termometer, og-da Fordampning afstedkommer Afkoling, vil det vaade Termometer vise lavere end det tørre, des lavere, jo torrere Luften er. Naar Luften er mættet med Vanddamp, sker der ingen Fordampning, og Termometrene vise da lige hojt. — Det er nødvendigt, at Termometrene ere nøjagtige og temnrelig fint inddelte (i 1;5 eller 1/ll) °), '-«eb Hjælp af folgende Tabel vil man da finde Fugtighedsgraden ifolge vedføjede For- klaring.