Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Lspitel IV. Skakistik. Jordbrugshistorie Danmarks og A. Oldtiden ^Befolkning, Klima, Plante- og Dyreliv). Ved Redaktor, cand. polit. H. Hertel. Landbrugets Historie i Danmark gaar vel langt — Aartusinder — til- bage i Tiden, men naar dog ikke saa langt tilbage, som vi kunne følge Menneskers Færden i Landet. Danmarks Befolkning har nemlig gennem- gaaet den samme Udvikling, som er Civilisationens sædvanlige Gang: op- rindelig en jagende og fiflende Befolkning, der tillige samlede Frugter, Urter og spiselige Rodder, naar den efterhaanden frem til et Kulturtrin, hvor ogsaa Kvægavlen bliver en Erhvervsvirksomhed. Overgangen til faste Boliger og dermed folgende mere alsidigt Agerbrug betegner det næste be- tydningsfnlde Fremskridt i okonomisk Udvikling; men niellem disse 3 Kulturtrin ligger der ikke Menneskealdre, men mange Aarhundreder. Om disse fjerne Aarhundreder har den forhistoriste Arkæologi, der næppe noget Sted er naaet videre end i Norden, efterhaanden beriget vor Kundflab ved Hjælp af de talrige Spor, — Kcempehsje, Kskkenmsddmger, Oldsager etc. — som Urfolkene have efterladt sig. Vi skulle her i Korthed forssge at frem- stille de Resultater om Land og Folk, som Videnstaben er naaet til. Hvor Menneskeslægtens Vugge har staaet, vides ikke, men man ved, at for Tusinder af Aar siden, for den nuværende Jordperiode, da Plantelivet og Dyrelivet var forstelligt fra det nuværende, har Mennesiet levet. Af Europas Lande have maasie Middelhavets frugtbare Kystlande været de fsrst be- boede, og herfra have da Mennestene langsomt bredt sig videre mod Nord og Vest, indtil endelig de vidt omvankende og adspredte Jægere og Fiskere træffe paa den jydste Halvo. Hvor langt tilbage i Tiden vi maa gaa for at træffe disse Landets forste Beboere, kan selvfolgelig ikke angives bestemt; vi