Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik.
flokke ssgt til de vildt- og fiflerige Strækninger, men om egentligt Samfunds-
liv har der sikkert ikke været Tale.
I mange Aarhnndreder har Mennesket i Danmark staaet paa dette lave
KUlturtrin, og det er næppe ved egen Udvikling naaet til Kvægavl og Ager-
dyrkning eller til en forbedret Fremstilling af de raa Sten- og Benredflaber.
Det er en ny Kultur, der langsomt. Skridt for Skridt, Aarhundrede efter
Aarhundrede, har bevæget sig mod Nord og Vest, har naaet til den jydske
Halvo og fra denne bredt sig over Øerne. Det i den yngre Stenalder
Fig. 84. Mejsel af Okseben. 1/3 n. St.
Mejslerne maa antages at have været fastbundne til eller indsatte i et
kort Skaft, som modtog Slaget. Det sædvanlige Materiale var
Flint. (Angre Stenalder).
Fig. 85. Ravperle. 1/2 n. St.
(Angre Stenalder).
hsjere staaende Folk har sikkert ikke sogt Foden alene ved Jagt og Fisteri,
men ogsaa Kvægavlen har ydet Bidrag til Folkets Ernæring. Man har saa-
vel i Danmark som i det ovrige Europa stmdet fyldestgorende Beviser for
Husdyravl. De forste Husdyr vare Faaret, Geden og Svinet, men rime-
ligvis har ogsaa Koen paa dette tidlige Tidspunkt tjent til Befolkningens
Ernæring, og et Vidnesbyrd om Kvægbruget have vi herhjemme i Beliggen-
heden af Gravene, eller af Runddysser, Langdysser og Jættestuer. Disse
Fig. 86. Krum Kniv med Savtænder. 1/3 n. St.
(Angre Stenalder).
Mg. 87. Hulmejsel. 1/5 n. St.
(Angre Stenalder).
ere nemlig Udbredte over Danmarks frugtbareste Dele, baade i Jylland
og paa Øerne, ved Kysterne og i Landets Indre. Jo bedre Egnene vare
stikkede til Kvægavl, desto talrigere vare gerne Stengravene — hvad der
tyder paa det ny Folks Forkærlighed for gode Græsgange og frodige Marker.
En væsentlig Del af vort Kendskab til den yngre Stenalder flriver sig
fra Underssgelser af Stengravene. Disse findes som sagt ikke blot ved Kysterne,
men ogsaa i det indre af Landet, der altsaa nu har været helt beboet.
I Hsjene er der — til Brag i Livet efter Doden — nedlagt Vaaben,
Redstaber, Smykker etc., hvis kunstfærdige Forarbejdelse viser, at Udvik-
lingen er langt videre fremskreden end i Stenalderens forste raa Tider.
Ligene nedlagdes nbrændte i Hojene, og fundne Bendele godtgsre, hvad