144
Danmarks Jordbrugshistorie og Statistik.
gi
M
lu
Redskaber, og Guldet kom, anvendt til Smykker, i Brug. Med den
hojere Kulturs Indtrængen fulgte en Omvæltning paa det verdslige og
aandelige Omraade. Endnu mere end i den yngre Stenalder fortrængtes
Jagt og Fiskeri af
Kvægavl og Agerbrug.
I Bronzealderens
Overleveringer fore-
komme Pilespidser og
Fiskekroge kun sjæld-
nere, derimod bevise
saavel Helleristnin-
gerne o: Jndridsnin-
ger paa Klippeflader
som Fund af Huder
og Knogler, at Faaret
og Svinet, Oksen
og Hnnden vare kendte
og benyttede. Fundne
Bidsler, Hesteprydelser
m. m. godtgsre, at
Hesten benyttedes til
Ridning og Korsel.
Om Agerdyrkning
vidne ikke blot flere
af Helleristningerne,
der forestille for-
spændte Plove, men og-
saa Fnnd af Hvede
og Hirsekorn tillige
med Straa, Aks og
at man har dyrket flere
ølbrygningens Skyld),
Det
Frg. 93. Kmv as
Bronze l/2 n. St.
(Bronzealderen)
Fig. 94. Massiv
Bronzeokse. J/4 n. St.
(Bronzealderen).
kan da næppe betvivles,
Avner.
Kornsorter, navnlig Byg (bl. a. for
tillige har man vel drevet Biavl (Mjsd, Voks). Klædedragten
bestod ikke længere af Dyreskind, men af Uldtoj, og Boligerne —
om hvilke vi for svrigt savne Oplysninger — have foruden Jord-
hytter vel ogsaa været straatakte Træhuse eller Gaarde, rumme-
ligere og bekvemmere end for.
Med Jordens stsrre Bebyggelse og Opdyrkning har der
Fig- 92.
Sværd.
7« tt. St.
(Bronzealdereu).
fulgt ny Ejendoms- og Formueforhold. Til en Begyndelse er Jorden altid i
Fælleseje, men en stigende Kultur, en mere intensiv Benyttelse af Jorden
drager naturligt Særeje med sig. Foroget Arbejde og Kapitalanvendelse