Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Den nuværende Tilstand. 225 Nationens Formue Landejendommene. Disses samlede Værdi — ca. 4000 Mill. Kr. *) — udgjorde i 1884 henimod to Tredjedel af Danmarks Nationalformue. — Af de forskellige Samfnndsklasser i Danmark kunne LandbrUgerne sve den storste Indflydelse paa Landets Lovgivning, thi omtrent Halvdelen af Vælgerne ere Jordbrugere. Af Folketingskredsene er der for- uden de 9 Kredse i Ksbenhavn 58 Kredse, i hvilke der sindes Kobstæder, og 34 rene Landkredse (Færoerne ikke medregnede). Men de fleste af Ksb- stæderne ere saa smaa, at de ikke paatrykke de Kredse, hvori de ligge, noget særligt Fysiognomi. Uagtet Bybefolkningen nu udgor 34 pCt. af Befolk- ningen, kan den knapt beherske y5 af Valgkredsene. — Ogsaa paa Valgene til Landstinget har Landbefolkningen den overvejende Indflydelse. Her er Forholdet saaledes, at af de 46 Valgpladser, der findes uden for Kjsben- havn, kunne Ksbstæderne kun besætte de 7. Landbefolkningen vælger nu i langt hsjere Grad end forhen Repræsen- tanter af sin egen Midte til Folketinget: 1849 udgjorde Landbrugerne knapt y4 af Tinget, men i 1892 (efter Valget d. 20. April) 50. Ogsaa Antallet af Skolelærere og Redaktsrer er vokset stærkt, fra 7 til 18, medens Antallet af Embedsinænd er g tinet stærkt tilbage, fra 48 til 12. I Landstinget der- imod er Landbrugernes Tal kun vokset ubetydeligt, fra 45 å 47 pCt. til 50 pCt., derimod er Embedsmændenes og de til Embedskredserr horendes Tal gaaet ned fra 33 til 25 pCt. — Arbejdslonnen paa Landet**) er i den sidste Menneskealder ftegeit betydeligt, som det fremgaar af fslgende Tabeller: Aarsfortjenesten for en Landarbejder, der har haft stadigt Arbejde paa egen Kost, har været i Kroner: Tabel I. Sjcrlland de aydre $er Jylland hele Landet 1851 2457. 236% 276 260 1871 348"/. 3322/, 3551/2 349% 1872 400 398 419 409 1888 432'/, , 460% 446»/, 443% Aarsfortjenesten for en Landarbejder paa Arbejdsgiverens Kost har været fslgende i Kroner: *) Heri medregnet Tienden. Denne er jo en ligefrem Grundbyrde, hvis Værdi er fra- draget ved Taksationerne, men som altsaa maa tillægges her, naar man vil finde Ejendommenes sanrlede Værdi. Det narlige Tiendevederlag var 6,7 Mill. Kr., og Kapitalværdien heraf 167 Mill. Kr. **) Jvnfr. Stavnsbaandslosuingen og Landboreformerne II B. S. 109 ff. Landmandsbogen. I. 16